Kaffeautomater er tilsyneladende i høj kurs. Natten til tirsdag blev der stjålet kaffeautomater fra to forskellige adresser i Frederiksværk

Kaffeautomater er tilsyneladende i høj kurs. Natten til tirsdag blev der stjålet kaffeautomater fra to forskellige adresser i Frederiksværk

Tyveknægte med kaffetrang

112 "Livet er ikke det værste man har - om lidt er kaffen klar".

Kaffeautomater er tilsyneladende i høj kurs i Frederiksværk området. I hvertfald fortæller Politiets døgnrapport om to forskellige indbrud natten til tirsdag, og i begge tilfælde blev kaffeautomater stjålet.

Klokken 07.19 blev det anmeldt fra rådhuset i Frederiksværk, at der natten til tirsdag klokken 03.35 var blevet opbrudt et vindue og stjålet en kaffeautomat. Senere samme dag blev det anmeldt fra Loop Fitness, at der samme nat, kl. 03.15 havde været ubudne gæster som ligeledes havde stjålet en kaffeautomat.

Nordsjællands Politi undersøger nu om der er sammenhæng mellem de to indbrud.

Publiceret 13 February 2019 11:28