Bilsammenstød og kørsel uden kørekort

DØGNRAPPORTEN Politiets døgnrapport melder om to episoder i Frederiksværk mandag den 11. februar:

Færdselsuheld: Klokken 11.30 kørte to biler sammen på Havnevej, hvilket medførte lettere tilskadekomster ved de to involverede bilister; en 71-årig mand fra Liseleje samt en 84-årig mand fra Ølsted. Klokken 11.55 blev der åbnet for trafikken igen i begge retninger, efter der var ryddet op på vejbanerne.

Kørte uden førerret: En patrulje standsede klokken 12.44 en mandlig bilist på 38 år fra Græsted på Hillerødvej. Han kunne ikke fremvise et gyldigt kørekort, og han blev derfor sigtet for kørsel uden førerret. /an

Publiceret 12 February 2019 11:25