Lynæs Surfcenter udvider nu forretningen med kontorplads til udlejning. Foto og info: surfcenter.dk/kontoret

Lynæs Surfcenter udvider nu forretningen med kontorplads til udlejning. Foto og info: surfcenter.dk/kontoret

Surf & work - nyt kontorfællesskab

ERHVERV Lynæs Surfcenter er nu ved at etablere et fællesskab med mulighed for at leje en plads en eller flere dage om ugen. Lejemulighederne er fast plads eller flex-løsning efter behov.

"Vi har længe haft et ønske om at skabe stærkere bånd til flere ildsjæle, idémagere, iværksættere, købmænd, gøglere, grafikere, fotografer, freelancere og hvad der ellers findes af små virksomheder med tilknytning til Lynæs," fortæller Johan Ingversen om det nye koncept, som også kan rette sig mod de mange surfere, der kommer til Lynæs og nu får bedre mulighed for at kombinere arbejdet ved skærmen med surf-interessen.

LÆS også: NI VÆKSTGAZELLER

Det handler også om at vende trafikstrømmen, når kontorfællesskabet slår dørene op 1. marts: "Vi er selv en lille virksomhed og ved derfor, hvor vigtigt det er at skabe netværk og arbejde sammen med andre små og ligesindet virksomheder. Visionen er klar; vi vil køre mod trafikken og bevise, at man også kan skabe gode forretninger uden for de store byer. Vores mission er, at skaffe en masse fede virksomheder, der alle har en tilknytning til området, hvad enten det er som tilflytter, surfer, sejler eller lokal. ," fortsætter Johan Ingversen og tilføjer, at fællesskabet desuden byder på hurtigt internet, mødelokaler, arrangementer, sauna, skaterampe, vildmarksbad, muligheden for et surf-break samt meget meget mere. Og gratis øko-kaffe er inkluderet. /an

Publiceret 08 February 2019 11:39