Denne historie handler om det lille hus til højre i billedet, i folkemunde kendt (noget fejlagtigt) som arresthuset- ikke som det oprindeligt var nemlig et sprøjtehus og måske engang også et vagthus. *1 side 14. Huset til venstre med bindingsværket blev senere til portnerbolig og i midten ses den langt senere Tinghuskiosk, bygget i 1950’erne. Foto: Arkivfoto Industrimuseet.

Denne historie handler om det lille hus til højre i billedet, i folkemunde kendt (noget fejlagtigt) som arresthuset- ikke som det oprindeligt var nemlig et sprøjtehus og måske engang også et vagthus. *1 side 14. Huset til venstre med bindingsværket blev senere til portnerbolig og i midten ses den langt senere Tinghuskiosk, bygget i 1950’erne. Foto: Arkivfoto Industrimuseet.

Fra sprøjtehus til Sørensens værksted

Da Tinghuset (den gamle politistation) blev revet ned en gang i 1960’erne forsvandt også det lille hus ved siden af – men ikke helt…

Af
Laila Miermont

Industrimuseet Frederiks Værk

LOKALHISTORIE En gang stod der på Torvet i Frederiksværk foran Palæet tre små huse. Det ene var portnerboligen, der hørte til Anker Heegaards fabrikker (senere DFJ), huset i midten var Tinghuskiosken, der blev bygget i 1950’erne, og til højre for kiosken stod det lille hus, som denne historie handler om.

”Folk refererer ofte til huset som Tinghusets arresthus, men det er ikke rigtigt, for oprindeligt var det Frederiksværks gamle sprøjtehus”, forklarer Hans Sørensen, 84-årig frederiksværker, der spiller en central rolle i denne historie.

Og måske går historien om huset endnu længere tilbage.

”Det siges, at det var Peyrembert, der byggede henholdsvis portnerboligen og sprøjtehuset, men det er svært at vide, når spørgsmålet drejer sig om netop det hus, og hvorvidt det blev ombygget eller revet ned. Hvis husene var Peyremberts værk var portnerboligen oprindeligt arrest og sprøjtehuset var vagthus for det mandskab, der passede på fabrikken. Men hvorom alting er, så stod de to huse nøjagtig der, hvor Peyrembert i sin tid byggede sine, hvad enten det var de originale bygninger eller ej,” slår Hans Sørensen fast.

Tinghusets skur

Han skønner, at det er omkring år 1800, at det lille hus bliver til sprøjtehus og er det i over 100 år, indtil det nedlægges i 1909 og bliver en del af Frederiksværk Tinghus.

Dette kunne være Frederiksværk By’s første brandsprøjte, eller en der ligner. Bemandingen var på 30-35 brandmænd. Sprøjten blev trukket af seks mand, et andet hold hentede vand i spande, som blev hældt op i karret, mens et tredje hold holdt slangerne og strålerørene. Træksprøjten er forsynet med en pumpe med to cylindre og har en kapacitet på 120 liter vand i minuttet, ifølge Hans Sørensen samt skiltet på Brandmuseet. Foto: Laila Miermont.

Dette kunne være Frederiksværk By’s første brandsprøjte, eller en der ligner. Bemandingen var på 30-35 brandmænd. Sprøjten blev trukket af seks mand, et andet hold hentede vand i spande, som blev hældt op i karret, mens et tredje hold holdt slangerne og strålerørene. Træksprøjten er forsynet med en pumpe med to cylindre og har en kapacitet på 120 liter vand i minuttet, ifølge Hans Sørensen samt skiltet på Brandmuseet. Foto: Laila Miermont.

”Tinghuset brugte Sprøjtehuset til opbevaring af stjålne cykler og skrammel, og Tinghuskiosken fik lov at opbevare papkasser og den slags derinde. Siden har mange refereret til huset som ’arresten’, og det er da også meget sandsynligt, at et par fulderikker har dampet lidt af i sprøjtehuset, hvis de to fængselsceller i Tinghuset var fyldt op, og at det er derfor man troede, at det var et arresthus,” fortæller Hans Sørensen.

Brandslangerne var lavet af læder og nittet sammen med kobbernitter. Slangen blev sat i på siden af karret. Foto: Laila Miermont

Brandslangerne var lavet af læder og nittet sammen med kobbernitter. Slangen blev sat i på siden af karret. Foto: Laila Miermont

Fra sprøjtehus til garage

I foråret 1963 indhentede nutiden det historiske hus. Det gamle cirka 70 m2 vagthus (måske), sprøjtehus og skrammelskur, der – hvis vægge kunne tale nok kunne have fortalt mangen en saftig historie - skulle rives ned til fordel for tidens trang til nyt.

Det blev Hans Sørensen, der fik opgaven at nedrive huset.

”Jeg tilbød kommunen at købe det, men fik det forærende til gengæld for at rive det ned og fjerne det. Jeg tog sommerferie i 14 dage, mens jeg rev det ned. En af mine venner kom hver aften efter arbejde, og læssede stenene på lastbilen og kørte dem hjem til mig. Vi stablede og stablede! Sprøjtehuset var i fantastisk god stand, der var hverken råd eller andet i vejen, ligesom bindingsværket var helt intakt.”

Huset havde ved nedrivningen to par skinner i gulvet, og Hans Sørensen fortæller, at der var plads til to tohjulede sprøjtevogne. Desuden var der to store støbte stopklodser for enden af skinnerne op mod væggen.

”Ellers var vognene gået lige gennem muren, hvis der havde været for meget fart på, når de blev rullet ind. I gulve og vægge var også der også beslag og ringe, der brugtes til at hænge brandslanger op og fæstne andet grej.”

Nyt af gammelt

Sprøjtehuset skulle bygges op igen, men det kneb med pladsen i Hans Sørensens baghave på Fredens Alle i Frederiksværk.

”Så hele byrådet med borgmester Einar Thøgersen i spidsen troppede op for at se på sagen, og en foreslog, at jeg bare gravede ind i skråningen og anbragte huset der. Det gjorde jeg så! Det blev til 52 lastvogne fyldt med jord, der blev læsset af ved noget nybyggeri på Åsebro. Det gik stærkt, for vi arbejdede i døgndrift.”

Den måde huset var afstivet på med træstolper fra loft til gulv alle vegne huede ikke Hans Sørensen.

”Jeg ønskede at bruge huset som garage og værksted, men der kunne ikke komme en bil ind i den, hvis ikke jeg fandt på en anden måde at afstive det på. En af mine venner, Gustav Nielsen, sejlede frem og tilbage mellem England og Danmark. Han tog 12 T-jernbjælker med hjem til mig. Til gengæld fik han to biler – to Bugattier i ’løs vægt’, som han selv skulle samle. Men uden hans jernbjælker tror jeg ikke, at huset var kommet op igen.”

Det blev en anden ven, Frederik Pedersen, der havde en kranbil, der kørte jernbjælkerne op ad den stejle vej.

”Vi måtte lænke lastbilen til en lygtepæl, så den ikke trillede ned ad vejen, så tung var den. Da jernbjælkerne var lagt på plads, var det gavlens tur. Den blev stillet forsigtigt op, men inden vi nåede at montere den, tog vinden den, så den væltede ind i væggen på mit hus. Der skete heldigvis ikke andet end at alle husets ure gik i stå ved rystelsen.”

Det gamle sprøjtehus, måske Peyremberts gamle vagthus, blev nedrevet og genopført på Fredens Alle af Hans Sørensen i 1963. Huset fik tilført en kvist og et ekstra rum bygget til ovenpå, og portene blev flyttet til venstre. Hans Sørensen har siden brugt det gamle sprøjtehus som garage og værksted. Foto: Laila Miermont.

Det gamle sprøjtehus, måske Peyremberts gamle vagthus, blev nedrevet og genopført på Fredens Alle af Hans Sørensen i 1963. Huset fik tilført en kvist og et ekstra rum bygget til ovenpå, og portene blev flyttet til venstre. Hans Sørensen har siden brugt det gamle sprøjtehus som garage og værksted. Foto: Laila Miermont.

Huset fik også en kvist bygget på.

”Heroppe har jeg siddet og nydt mange stunder med den fantastiske udsigt over Frederiksværk og helt over til Sverige.”

Således forsvandt vagthuset (?), sprøjtehuset og Tinghusets cykel- og skrammelskur nok, men levede alligevel videre - imod alle odds - på en lille vej på toppen af Frederiksværk.

Kilder:

Hans Sørensen, Frederiksværk, og Frederiksværk Brandmuseum

*1. Carl Christensen: "Frederiksværk”, side 14: ”På hver side ad den daværende indgang til fabrikken opførte han (Peyrembert, red.) et lille grundmuret hus til vagthus og arresthus (det gamle sprøjtehus og portnerboligen).”

Publiceret 07 February 2019 10:48