DEBAT: Hvorfor bliver så mange børn anbragt?

Af
Steen B. Petersen

Ølsted

næstformand Autismeforeningen

BØRNESAGER Jeg har netop læst en rigtig fin artikel i Halsnæsavisen, ”Børn-og ungesager: Høj faglighed og plads til forbedringer”, om en undersøgelse gennemført af KL´s konsulentvirksomhed, og jeg må sige, at det ikke helt er den opfattelse jeg selv har som far til en autist eller som næstformand i Autismeforeningen i Nordsjælland.

Der mangler jo ret så meget i denne undersøgelse, som ifølge artiklen mest fokuserer på anbringelser og mulighed for en bedre afvejning mellem indsats og økonomi, hvilket faktisk ikke er tilladt ifølge lovgivningen.

Nu tager jeg så foreningshatten på.

Vi får i foreningen rigtig mange henvendelser fra forældre, som er meget frustrerede og dybt ulykkelige, idet de ikke føler at kommunen/systemet høre på dem, men ene og alene fokuserer på hvorleders det kan gøre billigst muligt, hvilket ikke ret tit er til barnets/den ungen bedste.

LINK TIL UNDERSØGELSEN

Hvis jeg skal nævne nogle ting, som mangler i artiklen/undersøgelsen kunne det f.eks. være:

Hvorfor når vi helt frem til anbringelser af børn og unge? Rigtig mange af vores medlemmer bliver mødt af nogle nye udtryk fra kommunerne (ikke kun Halsnæs) som er at problemerne er ”familierelateret” samt ”overkompenserende foranstaltning”. Disse udtryk kommer især når familien ikke kan godtage kommunens tilbud, retter kritik og klager over disse flere gange. Så bliver kortet trukket, som får de fleste til at tie, i det de er bange for det næste kort, som kan være møde om anbringelse. Jeg/vi hører det så tit, også i Halsnæs.

Hvorfor skal allerede pressede familie kæmpe med kommunen, fordi de ikke overholder de lovmæssige svartider?

Hvorfor er der i mange tilfælde ikke de lovmæssige klagevejledninger med i kommunens afgørelser?

Hvorfor er der så mange omgørelser fra ankestyrelsen, hvis alt er så godt i Halsnæs kommunes sagsbehandling? Ankestyrelsens omgørelser er 65% hvoraf 15% er ændringer og 50% er hjemvisninger.

I 2017 satte kommunerne en kedelig rekord i fejl og forkerte afgørelser. Sidste år ændrede og hjemviste Ankestyrelsen således 38 procent af sagerne på socialområdet – og over halvdelen, 52 procent, af dem på børnehandicap-området. Det er markante stigninger fra samme tal i 2016.

Autismeforeningen

Hvorfor er det ud over økonomi, at vi igen og igen hører at børn og unge placeres i inklusion og forkerte tilbud på trods af anbefalinger fra læge, psykologer og andre fagfolk, i det kommunen for det meste kun lytter til deres egne eksperter?

Hvorfor er der så mange børn og unge med udfordringer, som ikke trives i inklusionen i folkeskolen i Halsnæs? Er det måske fordi børn og unge i dette tilfælde med autisme, ikke kan være i et ordinært tilbud i en klasse med 27 andre elever og 1 lærer?

Hvor er de støttefunktioner/lærere/pædagoger henne, som skal støtte op om den unge, altså mere en tre timer om ugen? De sårbare har ikke bedt om at være i en inklusionsklasse, men er af systemet blevet anbragt der, uden den fornødne støtte.

Sidst men ikke mindst har vi jo nedprioriteringen af specialtilbudene i Halsnæs Kommune, hvor man f.eks. nedlægger Bøgebjergård og placerer børnene fra Bøgebjergård på Ølsted skole, man overfylder et tilbud som Basen på Magleblikskolen med både indadvendte og udadreagerende børn og unge, og som følge heraf får ingen det ud at tilbudene som de har behov for og krav på.

Og jeg kunne blive ved.

Så kære Halsnæs Kommune. I har så langt igen i hele jeres sagsbehandling af jeres egne borgere med sårbare børn og unge, inden jeg på foreningens vegne vil sige, at I har en høj faglighed og udfører jeres arbejde til den ros, I får af KL´s konsulentvirksomhed.

Publiceret 13 December 2018 09:53