Politiet alarmeret til "ræs i gaden"

CROSSKØRSEL Onsdag aften fik alarmcentralen anmeldelse om, at flere personer kørte ræs på crossmaskiner, og at der var forsamlet ca. 15 unge mennesker ved nogle biler på Syrevej, Frederiksværk.

En patrulje kørte til stedet, men da de kom frem, blev der ikke længere kørt ræs i gaden, oplyser Nordsjællands Politi i døgnrapporten.

Anmeldelsen kom ved 21-tiden. /an

Publiceret 12 December 2018 10:52