Ølsted Borgerforenings formand Henning Holbek, her ved scenebyggeriet i grusgraven, har før udtalt sig positivt om at gøre lokalrådet til en del af foreningen, hvis der er

Ølsted Borgerforenings formand Henning Holbek, her ved scenebyggeriet i grusgraven, har før udtalt sig positivt om at gøre lokalrådet til en del af foreningen, hvis der er "mulighed og behov for det". Arkivfoto

Borgerforening vil være lokalråd

LOKALDEMOKRATI Ølsted Borgerforening er klar til at overtage rollen som lokalråd i Ølsted.

Den mulighed skal kommunens økonomiudvalg tage stilling til den 12. december i kølvandet på lokalrådets nedlæggelse i oktober og borgerforeningens ansøgning om at overtage den lokaldemokratiske rolle i Ølsted.

Ølsted Borgerforening virker i dag som en samlende organisation for Ølsted, har ca. 300 medlemmer og det frivillige arbejde spænder fra aktiviteter i grusgraven inklusiv program for sommerscenen, begivenheder for hele byen og undergrupper med fokus på kulturelle aktiviteter, byggeri med videre.

I oplægget til udvalgsmødet vurderes det, at det er en aktiv og engageret forening, der er i åben og udviklende dialog med kommunens administration om forskellige emner, og samlet set vurderes foreningen at være kvalificeret til at have status som lokalråd.

Hvis den indstilling følges vil Halsnæs have tre lokalråd, nemlig i Liseleje, Torup og Ølsted. /an

Publiceret 12 December 2018 11:22

SENESTE TV