Team Rotary Nordsjælland overrakte encheck på 80.000 kroner lørdag formiddag

Team Rotary Nordsjælland overrakte encheck på 80.000 kroner lørdag formiddag

Rotary trampede 80.000 kroner ind til julemærkehjemmet

Af
Thomas Quvang

Overrækkelse Da 26 cyklister fra Team Rotary i sommer kørte til Paris på to hjul var det for de flestes vedkommende en personlig udfordring, men formålet med turen var primært, at indsamle midler til velgørende formål.

Det kom lørdag formiddag julemærkehjemmet Kildemose tilgode. Da overrakte Team Rotary Nordsjælland en check på 80.000 kroner.

Check i forruden

To af deltagerne fra cykelturen til Paris, cyklede til Ølsted, hvor de blev taget imod af de ventende børn. Kort tid senere ankom to dyttende lastbiler fra sponsoren HC Container. Den ene havde checken i forruden og så blev der truttet grundigt i båthornene.

"Julemærkehjemmet har fået en del af overskuddet hvert år, vi har gennemført turen", fortæller initiativtager Peter Jørgensen fra Team Rotary Nordsjælland. Peter fortsætter: "Det er fantastisk at komme herud. De tager godt imod os, og vi kan se, at pengene gør en forskel".

"Pengene er ikke øremærket til noget specifikt, men vi bruger dem på, at give flere børn chancen for at få et ophold hos os", fortæller Lene Schou, der er forstander på Julemærkehjemmet Kildemose i Ølsted. Hun er meget taknemmelig for den check, som de modtog lørdag formiddag.

På tour i 2019

Allerede nu er planlægningen i gang til næste års Rotary-tour.

Foreløbig har 30 ryttere meldt sig til turen som foregår i dagene 12. -19.juli. Hvis du vil deltage i projektet, enten som rytter, sponsor, madmor, madfar, massør eller medlem af supportteamet, så læs mere på teamrotarynordsjaelland.dk

Publiceret 04 December 2018 00:00

SENESTE TV