Spar-købmand Sune Wenzzel udvider forretningen med posthus. Arkivfoto Quvang

Spar-købmand Sune Wenzzel udvider forretningen med posthus. Arkivfoto Quvang

Nyt posthus åbner på 'Sandet'

Købmanden i Karsemose slår dørene op til et posthus

Af
Thomas Quvang

Post Den fortsat stigende nethandel får PostNord til at åbne et nyt posthus i Halsnæs.

Det er Spar på Helsingevej 155 i Karsemose, der torsdag 22. november slår dørene op til et posthus.

"Det er en stor glæde, at vi med det nye posthus kan øge tilgængeligheden og gøre det endnu lettere for borgerne i Karsemose-området, når pakkerne fra den stigende nethandel skal hentes og sendes", siger Maj-Britt Radmer, distriktschef i PostNord.

I det nye posthus hos SPAR kan kunderne hente og sende breve og pakker samt købe frimærker og pakkeporto. Alle posttilbud kan benyttes i hele butikkens åbningstid, som er alle ugens dage fra kl. 6.30-20.00.

Ekstra god service

"Vi ser frem til samarbejdet og har en forventning om, at posthuset vil trække kunder til og være med til i endnu højere grad at gøre Spar til et omdrejningspunkt i området. Det er en ekstra god service for vores kunder, at de fremover også vil kunne hente deres pakker sendt med PostNord hos os", siger købmand Sune Wenzzel fra Spar Karsemose.

I alt har PostNord omkring 1.550 pakkeudleveringssteder fordelt over hele landet, hvoraf de ca. 1.075 er posthuse og ca. 475 er pakkebokse.

Publiceret 09 November 2018 09:13

SENESTE TV