John Nicolaisen er valgt ind i Røde Kors' hovedbestyrelse.

John Nicolaisen er valgt ind i Røde Kors' hovedbestyrelse.

Lokal Røde Kors-formand valgt til hovedbestyrelse

VALGT Formanden for Røde Kors Halsnæs, John Nicolaisen får nye udfordringer de kommende 4 år. På weekendens landsmøde i Røde Kors blev han valgt ind i den landsdækkende hovedbestyrelse, som udvikler visioner og strategier for fremtidens Røde Kors.

Han er blandt andet blevet opfordret til at stille op på grund af vellykkede arbejde med at skabe en velfungerende genbrugsbutik. Han har gennem flere år ledet Røde Kors-butikken på K.A. Larssensgade, som år for år har vist en stigende omsætning.

John Nicolaisen fortæller, at han vil bruge de positive erfaringer fra den lokale genbrugsbutik til at sætte ekstra fokus på Røde Kors butikkerne og derved inspirere butiksledere i hele landet til at effektivisere butiksdriften: ”Min baggrund indenfor detailhandel, salg og marketing, har gjort mig særligt interesseret i at effektivisere butiksdriften, fordi med velfungerende butikker er vi i stand til at tjene flere penge til Røde Kors’ mange sociale aktiviteter i Danmark samt udviklings- og nødhjælp i fattige lande.”

Her i Halsnæs bruges en del af overskuddet fra Røde Kors butikken til at finansiere en række sociale aktiviteter.

Fakta

Røde Kors-aktiviteter i Halsnæs

· Familienetværket tilbyder støtte til børnefamilier, som har brug for større netværk.

· Integrationsnetværk hjælper de flygtninge der bliver bosat i kommunen, med at falde godt til.

· Vågetjenesten giver medmenneskeligt nærvær og omsorg til døende i den allersidste tid, når der ikke er pårørende, der kan.

· Nørklerne syr, strikker eller hækler børnetøj, der sendes til Røde Kors’ udviklingsprojekter i det meste af verden bl.a. Hviderusland, Kirgisistan og Zimbabwe.

· Pårørendestøtten giver den pårørende til kronisk syge et tiltrængt pusterum, mens vi tager os kærligt at den sygdoms-ramte.

· Julehjælpen: Hvert år deler Røde Kors Halsnæs Julehjælp ud til mellem 150 og 170 børnefamilier.

Publiceret 07 November 2018 09:53

SENESTE TV