150 gæster til modeshow i centret. Fotos: Jan Stephan

150 gæster til modeshow i centret. Fotos: Jan Stephan

Modeshow med klart budskab: Husk at handle lokalt

SHOW Butikker i Nordcentret var tirsdag aften gået sammen om et modeshow med præsentation af årstidens mode inden for tøj og sko.

Det er der efterhånden tradition for, og som altid var billetterne revet væk i god tid før eventen, der tiltrak godt 150 gæster.

Hanne Budsted fra tøjforretningen Zalza synes at "livet er for kort til kedeligt tøj," og sammen med Sonja fra Skoringen gav hun nogle tips til beklædningen i den kolde tid, men ud over det moderigtige var der også klart budskab om at styrke den lokale handel: "Husk at handle lokalt, hvis vi frem over skal have nogle butikker her i lokalområdet," siger Hanne Budsted, der mener at det giver pote, når butikker går sammen om at skabe noget ekstra for kunderne.

Special guest var den tidligere Bakkesangerinde Anette Oxenbøll med hendes No.1-tøjkollektion til piger med former. Modeshowet havde samtidig opbakning fra naboerne City Bakery, Matas og Bon Gout i det fælles fremstød for den gode stil og for butikslivet, som er med til at skabe oplevelser i byen. /an

Publiceret 03 November 2018 06:30

SENESTE TV