Gitte Nicolaisen bruger Paraplyen i både Frederiksværk, hvor hun går til keramik, og Hundested, hvor hun går til macramé (en knytteteknik) og nu også vævning:

Gitte Nicolaisen bruger Paraplyen i både Frederiksværk, hvor hun går til keramik, og Hundested, hvor hun går til macramé (en knytteteknik) og nu også vævning:"Der er en dejlig, positiv stemning både her og i Frederiksværk. I Paraplyen er det næsten som at være 3.B igen, vi er er bare gråhårede alle sammen. Her i Hundested er der en anden ro, jeg sætter pris på begge dele. Foto: Kim Larsen.

Hundested-Paraplyen fejrer 1 år

Fødselsdagen fejres med kaffe og kage torsdag 25. oktober kl. 13-15

Af
Kim Larsen

AKTIVITETSHUS Siden åbningen af Paraplyens afdeling i Hundested 24. oktober 2018 har mange lagt vejen forbi de indbydende lokaler i Halsnæs Medborgerhus. Husets aktiviteter bygger i høj grad på frivillige, som deler deres færdigheder inden for kreative aktiviteter, bevægelse, musik, sprog, it eller kultur.

I øjeblikket er der 25 engagerede frivillige i Paraplyen, Hundested. Det er også frivillige, der bemander receptionen og hjælper til, når der afholdes større arrangementer i huset.

Stor interesse for gymnastik og bevægelse

Husets aktiviteter udbygges løbende med udgangspunkt i brugernes ønsker.

”Vi er kommet rigtig flot fra start,” fortæller Mie Madsen, der er leder af Aktivitetshuset Paraplyen.

”Der er stor interesse for blandt andet gymnastik, Qi Gong og Udspænding. Vi håber at høre fra flere frivillige, så vi kan oprette nye bevægelseshold hen over vinteren.”

Når Paraplyens egne lokaler i Hundested ikke rækker, så tages Storebjerghallen i brug. I øjeblikket bliver hallen brugt bordtennis og til holdgymnastik med en uddannet gymnastikinstruktør.

Til gengæld har det knebet lidt med interessen for at starte gå- og cykelhold. Men hvis der er frivillige til det, vil det blive forsøgt igen, når foråret nærmer sig. Motion i naturen kunne også var en mulig ny aktivitet - ”Grøn motion” kører allerede med stor succes i Paraplyen, Frederiksværk.

Kreativ mangfoldighed

Paraplyens kreative aktiviteter er til gengæld i fuld gang og spænder fra løbbinding, strik, tunesisk hækling, patchwork, decoupage, stenmaling, billedfremstilling og malehold, billedvævning, læderværksted samt en række åbne værksteder, hvor man kan komme med sine egne projekter.

Der tilbydes løbende vejledning inden for det kreative område. Her vil de kommende aktiviteter omfatte introduktion til læderarbejde, pileflet, nålefilt, koglepynt, mondotasker og syning af varmepuder med fyld af korn.

IT, samvær og kultur

Af andre aktiviteter i Hundested kan nævnes Whist for begyndere og øvede, Mandagskaffe med sang, oplæsning og hyggeligt samvær, Irsk sammenspil, almindeligt sammenspil og engelsk.

Paraplyens brugere kan samtidig nyde godt af IT-caféen, der afholdes hver anden uge i samarbejde med biblioteket og Ældre Sagen i Hundested. Der er mulighed for bl.a. vejledning inden for billedbehandling, brug af smartphone og Windows 10.

En anden spændende aktivitet er ’kulturdrengene’, som mødes hver anden uge. Nogle gange møde de i Paraplyens lokaler, andre gange tager de ud af huset for at opsøge en kulturel oplevelse.

Velkommen til nye medlemmer

Der er stadig plads flere aktiviteter. Derfor er det en god idé at besøge huset, se lokalerne og få en snak med personalet og de frivillige i huset. Én gang om måneden er der samlet introduktion til brug af Paraplyen i Hundested samt rundvisning i lokalerne. Næste gang er mandag 5. november.

Et medlemskab af Paraplyen giver adgang til aktiviteter og arrangementer i både Frederiksværk og Hundested, og det er der mange, som benytter sig af, fortæller Mie Madsen.

Paraplyens månedsprogram udkommer den første hverdag i måneden i bådepapirudgave og på Paraplyens hjemmeside. Her kan man orientere sig om husets mange tilbud om koncerter, dans, teaterture, foredrag, udlandsrejser, ekskursioner og højskoleophold.

"Men endnu bedre er det måske at kigge forbi i vores åbningstid, drikke en kop kaffe og få en snak med husets øvrige brugere,” foreslår Mie Madsen.

Paraplyen i Hundested holder åbent fra kl. 9-16 mandag til torsdag og kl. 9-15 om fredagen. Hjemmesiden holder åbent hele døgnet på www.aktivitetshuset.halsnaes.dk.

Publiceret 16 October 2018 09:26

SENESTE TV