Samtlige elever fik lov at 'vælte kegler' med vandslangen. Foto Thomas Quvang

Samtlige elever fik lov at 'vælte kegler' med vandslangen. Foto Thomas Quvang

'Da legehuset brændte'

Enghaveskolens 0. klasser havde brandforebyggelse på skoleskemaet

Af
Thomas Quvang

Undervisning En hel uges undervisning om brandforebyggelse kulminerede fredag middag for 0.klasses eleverne på Enghaveskolen i Frederiksværk.

Da kom nemlig en brandbil kørende ind på skolens P-Plads, og samtlige små størrelser fik herefter lov, at iklæde sig brandmandstøj, hjelm og sikkerhedsudstyr for herefter at 'slukke kegleild' - i form af vandflasker, med brandslangen. Det blev selvfølgelig også til en tur i førerhuset i brandbilen og som punktum for hele ugens forløb fik samtlige elever et fint diplom på, at de nu er 'mini-brandmænd'.

"Undervisningen er foregået med materialer fra Beredskabsstyrelsen og Trygfonden som sammen står bag 'Da Legehuset brændte' som er en historie for børn", fortæller Kamilla Munck, børnehaveklasse leder på Enghaveskolen.

I tilknytning til historien er der en række forældresider med idéer til samtaler og øvelser, som barnet og den voksne kan lave sammen.

Publiceret 09 October 2018 09:00

SENESTE TV