Stafet med pigegarde i front

600 mennesker deltog i søndagens Dig-til-Mig Stafet til fordel for Arresødal Hospice

Af
Thomas Quvang

Støtte-event Søndagens Dig-til-Mig Stafet blev igen i år et tilløbsstykke af de helt store. I det skønne efterårsvejr valgte op imod 600 mennesker, at støtte op omkring det frivillige arbejde på Arresødal Hospice.

Dig-til Mig Stafetten er en hyldest til livet og søndagens arrangement var et rigtig fint et af slagsen med gåture på hhv. 2 og 5 kilometer gennem natur og by. På den lange tur var det Helsingør Pigegarde der førte an hele vejen rundt.

Inden gåturen blev der budt velkommen i startområdet ved Arresødal Hospice ved støtteforeningens formand Mo Olofsson samt initiativtager Lone Clemen. Herefter blev støtteforeningens nye ambassadør Alex Nyborg Madsen præsenteret, det blev fejret med en sang til ære for Kim Larsen, da Alex Nyborg Madsen og den unge sanger og sangskriver Andreas Langvad gav nummeret 'Hvis din far gir dig lov'.

Inden borgmester Steffen Jensen kunne sende deltagerne afsted, sørgede Mette Hamm for en underholdende opvarmning af samtlige deltagere.

Publiceret 08 October 2018 12:07

SENESTE TV