HVIDVASK: Enhedslisten vil drøfte bankforbindelse i byrådet

BANKSAG Enhedslisten i Halsnæs vil nu sikre, at kommunens borgere ikke skal støtte banker, som medvirker til hvidvask eller skatteunddragelse, og byrådsmedlem Thue Lundgaard ønsker at drøfte Halsnæs Kommunes forbindelse til Danske Bank i kølvandet på den verserende sag om hvidvask.

"Vi vil gerne have sagen drøftet på førstkommende byrådsmøde, og stille forslag om, at det indarbejdes i kommunens indkøbspolitik," fortæller Thue Lundgaard, efter at en redegørelse om hvidvask i Danske Banks filial i Estland har afsløret en stribe ulovligheder.

"Halsnæs kommune har i øjeblikket forretninger med Danske Bank. Enhedslisten ønsker at vi drøfter muligheden om at udtræde af dette samarbejde, eller eventuelt ikke igen indgår nyt samarbejde med Danske Bank, når den nuværende ordning ophører," tilføjer Enhedslistens byrådsmedlem og foreslår, at kommunens administration undersøger vilkår og økonomi ved udtræden af samarbejdet, samt en information om, hvor længe den nuværende aftale løber. /an

Publiceret 21 September 2018 09:39

SENESTE TV