Kold krig: Barsk tid i Arresødallejren

I sin nye bog, Dyk, når I kan, beskriver forfatter Kaj Hvolgaard de specielle forhold som rekrut i Arresødallejren i 1954.

Forfatter Kaj Hvolgaard, Helsingør, har netop udgivet den første bog, der fortæller om livet i de gamle engelske ubåde fra 2. Verdenskrig, som Danmark lejede i 1956, og som Søværnet sejlede med indtil 1959. I to år fra 1955 til 1957 var han matrosmath om bord på STØREN og SÆLEN – heraf halvandet år i STØREN, som er omdrejningspunkt i bogen.

Men det hele starter i bogens to første kapitler, hvor Kaj Hvolgaard beskriver de specielle og til tider hårde forhold, der herskede som rekrut i Arresødallejren. Her mødte han den 12. juli 1954 – lige fyldt 16 år, 165 cm høj og med en vægt på kun 50 kg. Det blev på mange måder en særlig oplevelse for den spinkle rekrut, der kom til at bo i et 12-mands telt.

For at genkalde sine erindringer fra de to måneder i Arresødallejren har forfatteren haft stor glæde af kontakt med Jørgen Pedersen, Snerlevej 21, Frederiksværk. Han var sanitetskorporal i lejren 1952-9154, og sammen med Kaj Hvolgaard har han travet det gamle lejrområde igennem og givet stor inspiration til bogen.

I et friskt og flydende sprog fortæller Kaj Hvolgaard om sine oplevelser, blandt andet om mødet med Præstekorset. Det står på Arresødallejrens område til minde om den første lutherske præst i Vinderød kirke, der i 1536 blev stenet til døde af bønderne ved Arresøens bred, fordi han talte paven midt imod og foreslog afskaffelse af afladsbrevene.

Europas sværeste feltbane

Lejrens feltbane blev dengang beskrevet som Europas sværeste og værste feltbane. Udgangspunktet var bredden af Arresø Kanal, hvorfra det gik i løb op ad den stejle skrant til alle fortrædelighederne. De omfattede blandet andet tre cementrør, man skulle kravle igennem med fuld oppakning, dernæst mave sig gennem en sti, der var overdækket med pigtråd, forcere plankeværk, der var op til tre meter høje for til sidst at gå armgang over Arresø Kanal på tove, der var udspændt mellem to træer på hver sin side af kanalen.

Flyverskjul til højre i en smattet og vandfyldt grøft langs Hillerødvej hørte til dagens orden. Værst var dog afslutningen på rekruttiden med en stroppetur over sø og land. Først roede rekrutterne de tunge travaljer fire kilometer over Arresø fra lejren til Huseby på den anden side. Dernæst fulgte 15 kilometers march med fuld oppakning tilbage til lejren ad Ramløse bakker og gennem Vinderød.

Men der var dog også tid til hygge med kammeraterne i kantinen, hvor man kunne købe et stykke wienerbrød og en citronvand for kun 50 øre.

Livet i ubådene under den kolde krig

Bogens hovedtema er de to år, Kaj Hvolgaard sejlede med de gamle engelsk-danske ubåde.

- I mange måneder var Østersøen mit hjem og Rønne min base, fortæller Kaj Hvolgaard om afvekslingen mellem dagliglivet om bord og ubådsgasternes fornøjelser under landlov. Ramsaltede beskrivelser af de snævre og uhygiejniske forhold om bord med en håndvask uden afløb til 24 mand og et lokum, der krævede omtanke under og efter brug, veksler med humoristiske anekdoter og skarpe meningsudvekslinger om alvoren ved at være frontlinjestat for NATO.

Bogen er også en historie om kontrasten mellem to vidt forskellige verdener. Kaj Hvolgaard voksede op i et snævert og forbudspræget indremissionsk miljø i Kongsted uden for Ringsted. Et hjem, hvor biografture og dans på kroen var bandlyst, og hvor tanker om piger var ”usundt for sjælen”. Som 16-årig søgte han til Søværnet for at bryde med det strenge hjemstavnsmiljø og blive ”søofficer med hvide handsker sabel”. Men allerede efter det første år forduftede drømmen om en karriere i Søværnet, og han valgte derfor at melde sig til frivillig tjeneste i ubådene. Det krævede bl.a. ophold i dekompressionstank og fri udslusning gennem det gamle fem meter høje udslusningstårn ved ubådshuset på Holmen.

Bogen har mange beretninger om togter og NATO øvelser i Østersøen, Skagerrak, Norge og Skotland. En orkan i Nordsøen, der flår sonaren af, sabotage i Larviksfjorden i Norge og en dybdebombe i Østersøen er blandt oplevelserne.

Her ses det sted ved Arresø Kanal, hvor rekrutterne i 1954 gik armgang over tove, der var udspændt mellem træer på hver side af kanalen. Til venstre står Jørgen Pedersen, Snerlevej 21, Frederiksværk, der har givet stor inspiration til Kaj Hvolgaards fortælling om Arresødallejren. Til højre står et andet af Marineforeningens lokale medlemmer.

Her ses det sted ved Arresø Kanal, hvor rekrutterne i 1954 gik armgang over tove, der var udspændt mellem træer på hver side af kanalen. Til venstre står Jørgen Pedersen, Snerlevej 21, Frederiksværk, der har givet stor inspiration til Kaj Hvolgaards fortælling om Arresødallejren. Til højre står et andet af Marineforeningens lokale medlemmer.

”Dyk, når I kan” er en aktuel pendant til den kolde krig, der nu er blusset op på ny.

Om bogen

”Dyk, når I kan” er udgivet af forlaget Hvolgaards Ubåd i samarbejde med Saxo.com.

272 sider. 12 originale fotos fra livet om bord i STØREN. Stiliseret tegning af STØREN.

Er i handelen hos.boghandlere.

Publiceret 12 September 2018 09:36

SENESTE TV