Dykkerklubben Hajen fortæller om livet under overfladen

Dykkerklubben Hajen fortæller om livet under overfladen

Dyk ned i en verden fuld af eventyr

Dykkerklubben Hajen holder åbent hus for alle nysgerrige

Af
Thomas Quvang

Under overfladen Kunne du tænke dig at dykke dybere ned i en verden fuld af eventyr?

Uanset om du har dykkerbevis, overvejer det, eller blot vil vide mere om livet under havoverfladen, så kom til åbent hus i Dykkerklubben Hajen i Hundested på lørdag d. 11.8 fra kl. 12-14 og få en snak med Hajens medlemmer. Klubben holder til på adressen Amtsvejen 8 i Hundested.

Denne dag åbner klubben også dørene til dykkerbåden Skallingen, Ribbåden og klubhuset. Her kan du få svar på spørgsmål om hvad klubben kan tilbyde dig, eller bare få en snak om livet under havoverfladen og hvad det indebærer at være dykker og hvor meget vi går op i sikkerheden.

Dykning er en sport og hobby for både familien og for dem der gerne vil dyrke det lidt mere ekstreme og eventyragtige. I dykkerklubben Hajen blir der dykket på vrag, rev og klubbens medlemmer går også ofte ud fra stranden.

Er du nysgerrig og vil vide mere, så kom forbi, der er kaffe på kanden og lidt kage til.

Publiceret 08 August 2018 00:00

SENESTE TV