Bare fordi zombier ikke kan svømme, så skal det dog ikke afholde dig fra en tur på stranden.

Bare fordi zombier ikke kan svømme, så skal det dog ikke afholde dig fra en tur på stranden.

Sådan bliver du en tjekket zombie

Thomas Arnt har lavet en guide til zombier med ækle råd - det ' for børn!

Af
Kim Larsen

NY BØRNEBOG "Mange mennesker tror, at zombier kun er klamme monstre, som slæber sig rundt på jagt efter hjerne og friskt kød. Det er de også, men de meget mere end bare det."

Sådan lyder bagsideteksten på en ny selvhjælpsbog for zombier, som lover ækle råd om, for eksempel hvordan man skal klæde sig for at være med på zombiemoden, og hvordan man skal forholde sig som zombie, når man er på stranden.

Takt og tone for zombier: Husk at dele med andre. Giv en hånd til en fremmed, eller hvad med en hel arm.

Takt og tone for zombier: Husk at dele med andre. Giv en hånd til en fremmed, eller hvad med en hel arm.

Det hele er tilsat fantasifulde tegninger af Ane Gudrun, som har en streg, der ofte leder tankerne hen på Ib Spang Olsens tegnestil.

Den muntre og makabre zombieguide er skrevet af Thomas Arnt, Frederiksværk, som hermed debuterer som børnebogsforfatter. For når alt kommer til alt, så er det måske nok mere børn end zombier, bogen henvender sig til.

Thomas Arnt kan nu kalde sig børnebogsforfatter - selvom hans bog egentlig er skrevet Foto: Kim Larsen.

Thomas Arnt kan nu kalde sig børnebogsforfatter - selvom hans bog egentlig er skrevet Foto: Kim Larsen.

Men hvorfor lave en bog om zombier til børn?

"Som ung knægt i Ølsted læste jeg Dennis Jürgensens "Kadavermarch", landets første zombie-roman. Og siden har jeg været bidt af zombier," fortæller Thomas Arnt.

"Jeg synes det er spændende, hvad der sker, når verden går i stykker og primitiv sult bliver det, der styrer mennesker. Det er meget splatter - ulækkert og døden. Men det er for børn, så det er gjort lidt mere underholdende."

"Jeg arbejder med børn, er pædagog og musiklærer på en skole i Helsinge, så alle mine røverhistorier bliver lige tjekket af på børnene. Børn er et kritisk publikum, hvis der er noget, der ikke virker, så kan man mærke det med det samme."

"Børn er jo nysgerrrige, så de stiller en masse spørgsmål. F.eks. om, hvad der kommer efter døden. På den måde kan bogen godt give basis for nogle gode alvorlige snakke med børn."

Ane Gudruns streg kan ind imellem give mindelser om Ib Spang Olsen.

Ane Gudruns streg kan ind imellem give mindelser om Ib Spang Olsen.

"Mennesker kan jo også gå rundt som zombier en gang imellem. Bare gå en tur ned ad gaden og se, hvor mange (inklusiv mig selv ), der kigger ned i deres mobil uden at sanse, hvad der sker omkring dem."

"Ja, og så er bogen faktisk også lidt en parodi på de dameblade og bloggere, som skriver om tøjstil og mode."

Flere bøger på vej

Thomas Arnt er i øvrigt 36 år. Han har som ung slået sine folder på gymnasiet i Frederiksværk og på scenen i Støbeskeen - og som skoleelev var han faktisk i praktik som journalist på Gulvmåtten. (Hvad journalistfaget ikke kan føre til - hvis man forlader det i tide!)

Thomas flyttede fra kommunen, da han var i starten af tyverne, men flyttede tilbage til Frederiksværk for tre år siden, sammen med sine børn, en dreng og en pige, som i dag er henholdsvis 10 og 8 år. De er i øvrigt ikke de største fans af fars zombieskriverier - det er er lidt for ulækkert, synes de.

Bogen "Sådan bliver du en tjekket zombie" udkommer 1. august på forlaget Calibat. Thomas Arnt har allerede lavet aftale med forlaget om yderligere to bøger.

Den næste, som bliver en mere regelret fortalt historie, får titlen "Zombie versus troldmand", hvorefter venter en bog med godnathistorier med titlen "Sådan blev far skaldet."

Publiceret 25 July 2018 09:34

SENESTE TV