En kontrollør blev torsdag 12. juli overfaldet i toget, mens det holdt ved Gørløse Station.Arkivfoto.

En kontrollør blev torsdag 12. juli overfaldet i toget, mens det holdt ved Gørløse Station.Arkivfoto.

Vidner søges: Togkontrollør blev slået i hovedet

Politiet leder efter passagerer, som var med toget torsdag aften, hvor en togkontrollør blev overfaldet, mens toget holdt ved Gørløse Station

VOLD En togkontrollør blev torsdag aften 12. juli omkring klokken 22.35 overfaldet af en passager i toget, har en togfører anmeldt til Nordsjællands Politi. Det skete ved Gørløse Station.

Passageren overfaldt kontrolløren med slag i hovedet, lyder det i anmeldelsen, som ikke beretter om årsagen til overfaldet. Kontrolløren måtte en tur på skadestuen for at blive tilset.

Der var ifølge anmeldelsen andre passagerer i toget, og dem hører politiet meget gerne fra på tlf. 1-1-4. Politiet hører særligt gerne fra en mand, som er cirka 35-40 år gammel og har mørkt hår. Togføreren så ham stå sammen med kontrolløren. Manden bor muligvis i Hundested.

Uheldigvis var videoovervågningen i netop dette tog nemlig i stykker, oplyser politiet, som derfor gerne hører fra vidnerne til overfaldet.

Der er intet signalement af passageren, som overfaldt billetkontrolløren. Politiet har en mistænkt i sagen, så vidner vil være en stor hjælp i efterforskningen.

Mdt

Publiceret 17 July 2018 11:26

SENESTE TV