Badevandet er sikkert igen

Hop bare i bølgen blå ved Liseleje og Lille Kulgab

Af
Thomas Quvang

Strand Nye målinger af badevandet viser, at det nu igen er helt sikkert at bade på Liseleje Strand og Lille Kulgab, efter en prøve i tordags viste forhøjede bakterietal ud for de to strande.

Fredag eftermiddag gik Halsnæs Kommune ud med en pressemeddelelse med en anbefaling om ikke at bade ud for Liseleje Strand og Lille Kulgab. Advarslen blev givet, fordi der var fundet for høje niveauer af bakterietypen enterokokker.

Samtidig meddelte kommunen, at der formentlig var tale om et midlertidigt forhøjet niveau, og at det formentlig hurtigt ville være sikkert at bade igen. Det bekræfter nye undersøgelser, som Halsnæs Kommune efterfølgende har fået foretaget, nu er tilfældet.

Årsagen til de forhøjede bakterieværdier kendes ikke, men det kan skyldes en analysefejl i forbindelse med den første prøve.

Publiceret 18 June 2018 10:14

SENESTE TV