Pulsen i vejret:

Besøg Gym 53 sammen med Halsnæs Avis

Avisen inviteterer læserne op af sofaen og en tur i motionsrummet

Af
Thomas Quvang

SUNDHEDSUGE Den kommende uge er som bekendt sundhedsuge i Halsnæs Kommune - en uge med masser af spændende tilbud til borgerne om at stifte bekendtskab med en stor del af kommunens mange forskellige motionstilbud.

I den forbindelse er Halsnæs Avis i tæt samarbejde med Gym 53 omkring et event onsdag aften kl. 19 hos netop Gym 53 i Hundested.

Her inviterer Halsnæs Avis simpelthen sine læsere op ad sofaen og lænestolen og direkte ind i det lokale motionscenter.

Her vil medarbejdere fra Halsnæs Avis sammen med indehaver af Gym 53, Martin Wetling, byde velkommen til et par hyggelige timer, hvor fokus er på sundhed og trivsel.

Martin Wetling vil fortælle lidt om hverdagen motionscentret Gym 53, lidt om træning, kost og motion i sin helhed.

Halsnæs Avis vil fortælle om hvorfor en lokalavis er 'på banen', når det drejer sig om den almene sundhed.

Herudover vil et par inviterede repræsentanter fra det lokale foreningsliv fortælle lidt om lige præcis deres tilbud og idéer til 'Et sundere Halsnæs'.

Som tidligere nævnt er ovenstående event et tilbud til avisens læsere, og alle som har lyst møder bare op hos Gym 53 onsdag aften kl. 19.

I løbet af aftenen bliver der mulighed for gæsterne, til at stifte bekendtskab med motionscentrets mange forskellige redskaber - det er dog fuldstændig frivilligt om man vil tage fat i vægtstængerne eller få pulsen i vejret i romaskinen eller på kondicyklen. Det er dog en rigtig god idé, at tage en træningsdragt på og indendørs sko med til lejligheden.

Det vigtigste denne aften er ikke at få sved på panden, men derimod at få fortalt vigtigheden af, at holde kroppen i gang.

Publiceret 11 May 2018 00:00

Halsnæs Avis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Halsnæs Avis
SENESTE TV