Krydstogt:

Guiderne viser vejen

krydstogt Der kan ventes turister her, der og alle vegne på Hundested Havn, når krydstogtskibet Braemar lægger til kaj på fredag.

Skibet har knapt 1.000 passagerer med, og en del af dem tager på sightseeing i lokalområdet.

De lokale guider med 'Ask Me - I'm Local'-trøjerne stod klar ved det første krydstogtanløb for to år siden, og de har været været i aktion ved flere besøg efterfølgende - denne gang vil der være flere guider til at vise vej og fortælle om de forskellige aktiviteter, spisesteder, butikker, seværdigheder m.m. “Det har været efterspurgt ved tidligere besøg. Der er naturlivis arrangeret forskellige ting for krydstogtgæsterne, men vi er også klar over, at der kommer mange andre turister på dagen, og de får også mange muligheder for oplevelser dagen igennem,” fortæller havnefoged Søren Brink.

Små busser kører rundt i området med stop ved bl.a. Knud Rasmussens Hus og det gamle fiskerleje Kikhavn.

I fiskerlejet skulle krydstogtgæsterne få en særlig oplevelse med kaffebord i stråtækt idyl.

an

Publiceret 10 May 2018 09:00

SENESTE TV