Fernisering i Kældergalleriet

MAJKAT Ingrid Korning og Iben Jakobsen, to kunstnere fra kunstnersammenslutningen ’Majkat’ i Hillerød, udstiller i maj måned i Kældergalleriet under Brugsen i Torup. Ingrid Korning er kendt for sine fantasifulde akvareller, men viser også akrylbilleder og tegninger. Som modspil udstiller Iben Jakobsen skulptur/assemblage. Hun skaber underfundige og finurlige tableauer, der kommenterer vores tid. Begge kunstnere har en bred udstillingsvirksomhed bag sig. Fernisering finder sted lørdag den 12. maj kl. 11-13. Tirsdag den 15 maj kl. 19 inviterer Kunst i Torup til en samtale med kunstnerne om deres værker og tankerne bag. Der er fri adgang og der bydes på en kop kaffe/the. Kunstnerne vil yderligere være tilstede i galleriet flg. dage: D. 22.5. kl. 15.30-17.30 (Iben), d. 26.5. kl. 11-13 (Ingrid) samt d. 2.6. kl. 11-13 (begge). Udstillingen slutter den 4 juni og er åben i Brugsens åbningstid.

Publiceret 10 May 2018 10:00

SENESTE TV