Få en sund start på dagen

Morgenyoga i haven hos Lynæs Surfcenter

Af
Thomas Quvang

YOGA Foråret har været mildt og det betyder, at Yogalandskab allerede er startet med morgenyoga i haven ved Lynæs Surfcenter i weekenderne - lørdag og søndag kl. 9-10. Hvis vejret holder er der yoga alle dagene i Kristi Himmelfartsferien og i pinsen. Derudover vil der være i fire uger af skolernes sommerferie. Start dagen aktivt med yogastræk, åndedrætsøvelser og afspænding under åben himmel. Forkæl din krop ved at give den fuld opmærksomhed fra morgenstunden - og energi resten af dagen. Der undervises i klassiske yogastillinger med grundig opvarmning af rygsøjlen - og alle uanset yogaerfaring kan være med. Medbring yogamåtte og et tæppe til afspændning. Hvis ikke du har en yogamåtte, så er der måtter, du kan låne. Det koster 90 kr. at deltage, eller du kan købe et 5-turs klippekort for 400 kr. Underviser er Charlotte Scheel som til daglig underviser på Dyssekilde Yogacenter mandag morgen kl. 8 og onsdag kl. 17. Yderligere oplysninger om Yogalandskab findes på Facebook ellerkontakt Charlotte Scheel på mail: charlotte.scheel.1973@mail.com eller via sms på 51717659.

Publiceret 09 May 2018 00:00

Halsnæs Avis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Halsnæs Avis
SENESTE TV