Hver eneste dag modtager Halsnæs Kommune tre underretninger om børn, som ikke trives - eller med mistanke om, at barnet er udsat for vold/overgreb. Arkivfoto: Mostphotos.

Hver eneste dag modtager Halsnæs Kommune tre underretninger om børn, som ikke trives - eller med mistanke om, at barnet er udsat for vold/overgreb. Arkivfoto: Mostphotos.

Mistrivsel hos børn skal forebygges bedre

Antallet af anbragte børn bare stiger og stiger - nu skal kurven knækkes: Ny plan undervejs for tidlig og forebyggende indsats i Halsnæs Kommune

Af
Kim Larsen

Kim Larsen

Udsatte børn og unge Alt for mange bøn og unge i Halsnæs trives ikke. Hvert år får kommunen ca. 1100 underretninger. Det er tre i gennemsnit hver eneste dag hele året rundt. Underretninger fra f.eks. skoler og daginstitutioner, læger og sygehuse, familie og naboer om børn, der mistrives, eller børn som menes af være udsat for vold eller overgreb. Halsnæs Kommune har aktuelt 650 børn/unge, som der er oprettet sager på. 109 af disse er anbragt uden for hjemmet. Det er tragisk for de børn, som ikke trives eller direkte mishandles - og det er samtidig rasende dyrt for kommunen. For kort tid siden måtte de forventede udgifter på familieområdet opjusteres med 20 mio. kroner.

Helhedsorienteret plan på vej

Der er enighed i byrådet om, at tidlig indsats og forebyggelse er vejen frem, hvis kurven skal knækkes. Der er ligefrem oprettet et nyt politisk udvalg for Sundhed og Forebyggelse, som netop har drøftet mulighederne for en “tidlig, helhedsorienteret indsats for børn og unge”. Vi har bedt udvalgsformand Michael Thomsen forklare, hvad det går ud på: “Dette er første skridt på vejen. Det er en overordnet beskrivelse af, i hvilken retning vi vil gå. De enkelte tiltag vil senere blive konkretiseret, og økonomien vil indgå i den kommende budgetproces.” “Vi arbejder i to spor: Børnedistrikter og nye forebyggende indsatser,” fortæller Michael Thomsen.

Børnedistrikter

“Vi vil gerne have fagpersonerne tættere på børnene. I dag er kommunen ét stort distrikt, og fagpersonerne, altså sundhedsplejersker og psykologer i PPR samt socialrådgivere i Familiecentret, er samlet centralt,” forklarer Michael Thomsen og fortsætter: “Hvis fagpersonerne får et mere afgrænset geografisk område, vil de komme til at lære børnene bedre at kende. Der skal laves teams, som skal ud på skoler og daginstitutioner og samarbejde med de lærere og pædagoger, som kender børnene.” “Også forældre skal involveres mere.” “De nye teams vil få kompetence til at igangsætte forskellige tiltag med det samme. Det kunne f.eks. være samtaleforløb eller familiebehandling. Målet er, at vi med tidlig indsats kan nøjes med mindre indgribende tiltag.” “Vi forventer, at de nye børnedistrikter opstartes i august, og vil være fuldt implementeret fra januar 2019,” fortæller Michael Thomsen.

Nye indsatser

I forbindelse med de nye børnedistrikter tænkes en række nye tidlige indsatser knyttet til skole eller dagtilbud. Det kan f.eks. være: Forældretræning Familiepladser i daginstitutioner, hvor der ydes en særlig indsats med og for familien Tidlig indsats ved skolefravær Skilsmissegrupper for forældre og for børn En række indsatser vil blive forankret mere centralt, eventuelt i et særligt ressourcecenter. Det kan f.eks. være: Et tilbud for udsatte børn fra kl. 14-21et par gange om ugen. “Et hjem udenfor hjemmet”, som kan støtte op om f.eks. skolegang, fritidsaktiviteter, sundhed. Skole- /behandlingstilbud til børn, som ikke kan være i et alment skoletilbud. Det er børn som i dag typisk er i eksterne skole- og behandlingstilbud udenfor kommunen. Akutte døgnpladser til unge, som i en kortere periode har brug for at komme væk hjemmefra - et “pusterum”. Psykologbehandling til børn. Købes i dag eksternt.

Et tænkt eksempel

Børnedistriktet i funktion: En dreng i 2. klasse reagerer ofte med voldsomme vredesudbrud, hvor han smider rundt med ting og møbler – til gene for både sig selv og resten af klassen. Læreren har gennem længere tid ikke kunnet få stoppet denne adfærd trods gentagne forsøg. Barnets forældre bliver indkaldt til et møde med distriktsteamet. På mødet kommer det blandt andet frem, at forældrene har svært ved at magte forældrerollen i hjemmet, og at drengen isolerer sig derhjemme. Det bliver på mødet aftalt at sætte et samtaleforløb i gang, hvor forældrene kan få rådgivning om, hvordan de skal håndtere forældrerollen. Forløbet sættes i værk med det samme. Socialrådgiveren bliver ansvarlig for forløbet, og det bliver aftalt at tage sagen op i teamet igen om to måneder, hvis drengen ikke har fået det bedre. @Citat: Hvis fagpersonerne får et mere afgrænset geografisk område, vil de komme til at lære børnene bedre at kende Michael Thomsen (V), udvalgsformand for Sundhed og Forebyggelse

Publiceret 12 April 2018 00:00

SENESTE TV