Bygma Frederiksværk står klar

Den nye butik står nu færdig i to etager i Frederiksværk

BUTIKSNYT Bygma Frederiksværk er nu bygget helt færdig og står klar som forretning med alt, hvad dertil hører, skriver Bygma i en pressemeddelelse.
Den nye forretning består af drive-in, lagerhal, proff-butik i to etager og et flot nyt salgsområde.
Direktør Jakob Skriver er stolt over at byde velkommen i den nye forretning, der har haft åbent i hele ombygningsperioden. Væk er skurvognsbyen, hvor medarbejderne har holdt til siden foråret, og medarbejderstaben er rykket ind i de nye faciliteter, der nu er fyldt med værktøj og et bredt professionelt sortiment til byggerier af enhver størrelse.
Forretningen har også fået stor beklædningsafdeling og tilbyder egen lokal udkørsel.

Lokale medarbejdere

“Det har været fantastisk at se det hele tage form,” siger Jakob Skriver, der har fulgt byggeriet fra det første spadestik.
“Men det har også været en spændende proces at få de helt rigtige kompetencer i spil til at drive den nye forretning videre. Vi har sat et hold af medarbejdere, der både kan rådgive kunderne professionelt, og er lokalt forankrede.”
“Vi overtog nogle dygtige medarbejdere fra den tidligere Halsnæs Trælast og er desuden lykkedes godt med at tiltrække flere nye dygtige folk med lokalkendskab. Det er vigtigt, når man gerne vil skabe varige relationer, at man kender sine kunder og deres medarbejdere og måske endda deres familie,” tilføjer Jakob Skriver, der selv bor et par stenkast fra den nye Bygma forretning.
Bygma-direktøren understreger at hans dør altid står åben, og han gerne går i dialog både med kunder og medarbejdere om, hvad der kan gøres bedre for kunderne.
“Bygma henvender sig til alle, der gerne vil have professionel rådgivning, gode byggematerialer og kvalitetsprodukter. Alle er velkomne i Bygma Frederiksværk; også private.”

jent@lokalavisen.dk

Butikken er på to etager. Foto: Bygma

Butikken er på to etager. Foto: Bygma

Publiceret 12 January 2018 13:45

SENESTE TV