Vejdirektoratet:

“Vi tror fortsat på vores tiltag”

Ombygningen af den fem-benede rundkørsel i Frederiksværk er blevet mødt af kritik - nu svarer Vejdirektoratet igen

Af
Kim Larsen

Kim Larsen

TRAFIK: Vejdirektoratets ombygning af den fem-benede rundkørsel i Frederiksværk fik rigtig mange kommentarer med på vejen, da vi på Facebook bad om trafikanternes mening.
Og dommen var ret klar: Ombygningen af rundkørslen har ikke hjulpet. Der køres stadig for stærkt i rundkørslen, og oversigtsforholdene er ikke blevet bedre.
Halsnæs Avis har forelagt et udvalg af de mange reaktioner for afdelingsleder i Vejdirektoratet, Maria Meiner, projektleder på ombygningen:
“Det er da ærgerligt, at der er så mange, som ikke kan se nogen forskel i forhold til før ombygningen. Men det er forsat vores opfattelse, at de tiltag, som er lavet, er med til at dæmpe hastigheden og forbedre oversigtsforholdene i rundkørslen.”
Kan I bruge kritikken til noget?
“Vi lytter altid til kritik, trafikanterne er vores kunder, så dem skal vi selvfølgelig lytte til. Men jeg har også bemærket, at rigtig mange peger på, at trafikanterne kan gøre det bedre - mange kører for stærkt i rundkørslen, og nogle viser ikke rigtigt af. Vi kan bygge nok så meget om, men hvis ikke trafikanterne kører hensynsfuldt og efter reglerne, så kan det være svært at få den effekt, vi er ude efter.”
“Allerede inden selve ombygningen har vi forsøgt at få farten ned på vej ind i rundkørslen fra Hundestedvej, hvor hastigheden er sat ned fra 70 til 60 km/t et stykke før rundkørslen. Samtidig er der sat fartvisere op på både Hundestedvej og Hillerødvej i retning ind mod rundkørslen,” fortæller Maria Meiner.
Hvad gør I nu? Bliver ombygningen evalueret, eller venter I fem år og ser, om rundkørslen stadig er en sort plet?
“Vi følger det løbende. Hvis vi om f.eks. to år kan se, at er sket en masse ulykker, så kigger vi på det. Så analyserer vi hver enkelt ulykke: Hvilken type er der tale om, skyldes den for høj fart, har den noget med rundkørslens udformning at gøre, osv. Vi venter ikke fem år med at gøre noget,” fastslår Maria Meiner, Vejdirektoratet.

Publiceret 08 January 2018 00:00

Halsnæs Avis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Halsnæs Avis
SENESTE TV

Festival med politikor og Tæsk

HIMMELSTORM Årets Himmelstorm Festival i Torup kører med temaet På Tværs i et meget varieret program: I år står den på politikor, punkrock, kontroversielt feminsitsik hip-hop som lover "tæsk til alle", hollandsk afro-disco, et multi-etnisk kvindeorkester, en kælkebakke, kunst på tværs og meget mere.

"Derfor spænder programmet helt fra den kontroversielle rapper Nikoline - som i den grad fik medie-opmærkshed med singlen "Flertallet er dumme" til Københavns politikor, som består af 15 unifomerede syngende politibetjente, som synger trestemmigt kor og til "Forbidden Orchestra", som er 5 kvinder fra 5 forskellige lande, som spiller på instrumenter, som er kontroversielle eller forbudt for kvinder at spille på i deres hjemland," udtaler Maria Smidt, som er en del af Himmelstorms bookinggruppe.

På programmet er blandt andet Rest in Beats, Sonja Hald, Bite the bullet, Verdensmænd, Aksglæde, De Onde i børnekoncert med bl.a. Carl Quist Møller og Tobias Trier, Nexø, Arp Frique

"Vi glæder os meget til dette års festival, som i år ikke har et decideret hovednavn bortset fra det svenske reggae-band helt off, som nok er mere kendte i deres hjemland, da de ofte bliver gæstet af den svenske rapper Timbuktu. Vi kan dog ikke regne med at Timbuktu kommer med på himmelstorm - men man har jo lov at håbe", tilføjer Maria Smidt.

Himmelstorm løber af stablen d. 27. -29. juli i Økosamfundet Dyssekilde, og billetsalget er i gang på billetto.dk.