DEBAT:

Den vigtigste opgave - børnene

Af
Morten Lorenzen

spidskandidat for Radikale Venstre i Halsnæs og kandidat til Regionsrådet

Vi har alle været børn - vi er måske alle forældre og bedsteforældre. Det er jo det livet handler om, at bringe næste generation videre og godt i vej.

Men vi kender også godt følelsen af at have ondt i maven, at være ked af det, at føle sig stresset, forvirret, overset - at være trist.

Som barn, kan vi sikkert alle huske fornemmelsen, af at ingen rigtig lagde mærke til dig. Den der følelse, af at der ikke er en voksen i nærheden, en varm hånd, et trøstende kram, en kærlig snak og et venligt skub i den rigtige retning.

Tænk, hvis den følelse sætter sig fast, bliver hverdagen, bliver det normale. Ikke en rar tanke. For det gør noget ved os, ikke at have voksne i nærheden, når der er brug for det.

Far og mor skal arbejde - sådan er vores samfund skruet sammen. Og ofte mere end de 37 timer, som man anbefaler.

Derfor har vi indrettet et rigtig godt system, med daginstitutioner, vuggestuer og børnehaver - hvor fantastiske pædagoger og assistenter dag ud og dag ind tager imod vores børn og børnebørn, passer på dem, hjælper dem, varmer dem, krammer dem, leger med dem og er fantastiske voksne der bare giver og giver.

Men som vi alle ved, kan voksne også blive bange - forvirret, udmattet, ……., når man ikke kan få lov til at yde sit bedste, når man ikke kan nå at se til alle de skønne børn, som så gerne vil ha din opmærksomhed. Det stresser, det giver ondt i maven, det giver søvnløse nætter…..Sådan er det desværre at være pædagog eller pædagogmedhjælper i Halsnæs. Sådan er det at være barn i en vuggestuen og børnehave i Halsnæs.

De ringe normeringer vi har i vores daginstitutioner giver stressede medarbejdere, stressede forældre – og stressede børn. Det går ikke !

Jeg ved godt, at valget handler om mange vigtige ting - gode skoler, sikre cykelstier, grøn omstilling, ældre omsorg og bedre bus og tog forbindelser.

Men der er altså EN opgave som er den allervigtigste - og det er at give vores børn og børnebørn den bedste start i livet. At give dem en hverdag, hvor de kan føle sig tryg, mødt, krammet,skubbet og motiveret i den rigtige retning.

I må og skal stemme på et parti, der har børnene som den allervigtigste sag. Det har Radikale Venstre.

Så når I går ned og stemmer på tirsdag, så tænk på om ikke det er på tide, at få et parti ind i byrådet, som tænker på jeres børn og børnebørn, morgen, middag og aften - og som vil holde byrådet op på at den allervigtigste opgave vi har, nemlig at få vores børn og børnebørn rigtigt i gang med livet.

Husk at stemme - husk at stemme med omtanke. Og husk, at hvis du vil have nyt fokus, så skal der nye kræfter ind i byrådet. Dem der sidder der idag, har alle vist, at de ikke formår at sætte fokus på det vigtigste, så der må nye kræfter til ;-)

Publiceret 18 November 2017 19:34

Halsnæs Avis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Halsnæs Avis
SENESTE TV