DEBAT:

Halsnæs kommune - en attraktiv arbejdsplads

Af
Jannik Haulik Jørgensen

KV17 Halsnæs kommune skal være en god og attraktiv arbejdplads for de ansatte.

I min optik er tilfredse medarbejdere gode medarbejdere!
Det er min oprigtige holdning, at ved at skabe gode arbejdsforhold, sikre et godt psykisk og fysisk arbejdsmiljø for kommunens ansatte, skaber vi de bedste vilkår for en god betjening af både borgere og virksomheder.

Jeg vil meget gerne medvirke til, at skabe rammerne for, at kommunens ansatte får en oplevelse af, at de har attraktive arbejdsopgaver, der giver mening. På den måde kan vi rekruttere og fastholde de bedste medarbejdere.

Medarbejderne skal høres og have medindflydelse på, hvordan kommunen kan udvikle nye måder at betjene borgere og virksomheder på, så vi kan tiltrække både nye borgere og nye virksomheder. Vi har brug for begge dele.

Tænk om det kunne rygtes, at Halsnæs Kommune er en attraktiv kommune at bosætte sig i, fordi kommunen møder borgerne og virksomhederne med professionalisme og rigtig god service.
Det handler således ikke om penge, men om holdninger.

Publiceret 01 November 2017 18:00

SENESTE TV