Her kan der spares

Borgmesteren spiller ud med sparekatalog på knap 6,7 mio. kroner - men meget kan nå at ændre sig i løbet af budgetforhandlingerne

Af
Kim Larsen

Kim Larsen

BUDGET De sidste par år er de sociale udgifter i Halsnæs Kommune på visse områder steget langt voldsommere end forudset. Det nye højere udgiftsniveau er indregnet i de budgetoplæg, som borgmester Steen Hasselriis nu har fremlagt.
For at få regnestykket til at gå op, har borgmesteren foreslået flere reduktioner:
“Men reduktionsforslagene er forholdsvis små, og er ikke noget som vil ramme borgerne voldsomt,“ siger Steen Hasselriis.
Borgmesterens sparekatalog (reduktionsforslag på drift) er på 6.659.000 kroner i 2018.
Her er nogle af forslagene. I parentes angives antal sparede kroner i 2018. I nogle tilfælde slår den fulde besparelse først igennem senere år:

Antallet af administrative medarbejdere i Halsnæs Kommune reduceres med 6,75 stillinger. (2,938 mio. kroner)
Centralisering af modtageklasser for flygtningebørn (728.000 kroner)
Reduktion af vækstpulje (500.000 kroner)
Ophør af tilskud til Home-Start Halsnæs (450.000 kroner)
Reduktion i pulje til aktiviteter i UKC, Ungdoms- og Kultur Centret (400.000 kroner)
Reduktion på rengøring i kontorlokaler (382.000 kroner)
Brugerbetaling på kørsel til genoptræning i Træning og Aktivitet (352.000 kroner)
Nedlæggelse af Labyrinten - et tilbud til børn af sindslidende (100.000 kroner)
Reduktion af pulje til frivilligt socialt arbejde (100.000 kroner)

Publiceret 11 September 2017 00:00

Halsnæs Avis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Halsnæs Avis
SENESTE TV

Festival med politikor og Tæsk

HIMMELSTORM Årets Himmelstorm Festival i Torup kører med temaet På Tværs i et meget varieret program: I år står den på politikor, punkrock, kontroversielt feminsitsik hip-hop som lover "tæsk til alle", hollandsk afro-disco, et multi-etnisk kvindeorkester, en kælkebakke, kunst på tværs og meget mere.

"Derfor spænder programmet helt fra den kontroversielle rapper Nikoline - som i den grad fik medie-opmærkshed med singlen "Flertallet er dumme" til Københavns politikor, som består af 15 unifomerede syngende politibetjente, som synger trestemmigt kor og til "Forbidden Orchestra", som er 5 kvinder fra 5 forskellige lande, som spiller på instrumenter, som er kontroversielle eller forbudt for kvinder at spille på i deres hjemland," udtaler Maria Smidt, som er en del af Himmelstorms bookinggruppe.

På programmet er blandt andet Rest in Beats, Sonja Hald, Bite the bullet, Verdensmænd, Aksglæde, De Onde i børnekoncert med bl.a. Carl Quist Møller og Tobias Trier, Nexø, Arp Frique

"Vi glæder os meget til dette års festival, som i år ikke har et decideret hovednavn bortset fra det svenske reggae-band helt off, som nok er mere kendte i deres hjemland, da de ofte bliver gæstet af den svenske rapper Timbuktu. Vi kan dog ikke regne med at Timbuktu kommer med på himmelstorm - men man har jo lov at håbe", tilføjer Maria Smidt.

Himmelstorm løber af stablen d. 27. -29. juli i Økosamfundet Dyssekilde, og billetsalget er i gang på billetto.dk.