Vær ansvarlig i sommerferien:

Ingen fodring af sommerhuskillingerne

Hvert år modtager Dyrenes Vagtcentral 1812 over 1000 henvendelser om efterladte killinger, som mange sommerhusgæster er forfaldende til at fodre

DYRELIV Sommerferien står lige for døren, og det samme gør højsæsonen for efterladte killinger, skriver Dyrenes Beskyttelse i en pressemeddelelse, hvor de kommer med en opfordring.
Killingerne er en del af den problematik, der hvert år opstår, når feriegæster begynder at fodre omstrejfende katte men forlader sommerhuset og altså efterlader en kat, der nu er afhængig af dem.
“Det gentager sig hvert år, at folk begynder at fodre omstrejfende halvstore killinger. Men killingerne har mest af alt brug for, at feriegæsterne tager ansvar og kun fodrer dem, hvis de skal blive en del af familien,” siger Jens Jokumsen, chefkonsulent hos Dyrenes Beskyttelse.

Kattemad er lig med ansvar

Gennem de sidste par år er antallet af henvendelser om efterladte killinger steget, det er derfor vigtigt, at feriegæster i år tager ansvar for killingerne og kun fodre dem, hvis de skal være en del af familien.
“Der er alt for mange tilfælde, hvor en familie har fodret en killing under sommerhusopholdet og så forlader den, når de flytter fra huset igen. Situationen bliver så, at der står en killing, der er afhængig af familiens mad, men familien er væk. Derfor er det så enormt vigtigt kun at fodre katte, hvis man vil have dem som en del af familien,” fastslår Jens Jokumsen.
Killinger under seks måneder, har svært ved at klare sig selv, og derfor bør man ringe til Dyrenes Vagtcentral 1812, hvis ejeren ikke kan findes, og man ikke selv vil beholde killingen.

Oversigt over problemets omfang. Grafik: Dyrenes Beskyttelse

Oversigt over problemets omfang. Grafik: Dyrenes Beskyttelse

Værst i sommerhusområder

I en ny opgørelse over antallet af henvendelser til Dyrenes Vagtcentral 1812 om efterladte killinger i 2016, viser det sig, at antallet steg i sommerferien for alle regioner. Men især for Region Syddanmark og Region Sjælland skete der en markant stigning.
“Jeg tror, at sammenhængen mellem regionerne og antallet af efterladte killinger kommer af, at der er rigtig mange sommerhusområder i de regioner, og at folk fodrer de omstrejfende katte. Og hvis man fodrer kattene, så kommer der bare flere af dem,” siger Jens Jokumsen.
At fodre katte i sommerhusområderne medfører altså, at der kommer flere uønskede katte og killinger. Dyrenes Beskyttelse opfordrer derfor sommerhusgæsterne til at tage ansvar for kattene. Man skal ikke begynde at fodre på kattene, hvis ikke man vil påtage sig det ansvar, der følger med at være katteejer. Hvis en herreløs kat er i nød og har brug for hjælp, kan man kontakte Dyrenes Vagtcentral 1812.


jent@lokalavisen.dk

Publiceret 15 July 2017 10:00

Halsnæs Avis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Halsnæs Avis
SENESTE TV

Festival med politikor og Tæsk

HIMMELSTORM Årets Himmelstorm Festival i Torup kører med temaet På Tværs i et meget varieret program: I år står den på politikor, punkrock, kontroversielt feminsitsik hip-hop som lover "tæsk til alle", hollandsk afro-disco, et multi-etnisk kvindeorkester, en kælkebakke, kunst på tværs og meget mere.

"Derfor spænder programmet helt fra den kontroversielle rapper Nikoline - som i den grad fik medie-opmærkshed med singlen "Flertallet er dumme" til Københavns politikor, som består af 15 unifomerede syngende politibetjente, som synger trestemmigt kor og til "Forbidden Orchestra", som er 5 kvinder fra 5 forskellige lande, som spiller på instrumenter, som er kontroversielle eller forbudt for kvinder at spille på i deres hjemland," udtaler Maria Smidt, som er en del af Himmelstorms bookinggruppe.

På programmet er blandt andet Rest in Beats, Sonja Hald, Bite the bullet, Verdensmænd, Aksglæde, De Onde i børnekoncert med bl.a. Carl Quist Møller og Tobias Trier, Nexø, Arp Frique

"Vi glæder os meget til dette års festival, som i år ikke har et decideret hovednavn bortset fra det svenske reggae-band helt off, som nok er mere kendte i deres hjemland, da de ofte bliver gæstet af den svenske rapper Timbuktu. Vi kan dog ikke regne med at Timbuktu kommer med på himmelstorm - men man har jo lov at håbe", tilføjer Maria Smidt.

Himmelstorm løber af stablen d. 27. -29. juli i Økosamfundet Dyssekilde, og billetsalget er i gang på billetto.dk.