Det sidste tog kører tidligere

Sidste afgang fra både Hundested og Hillerød er rykket ca. en halv time frem - og det er sket helt uden varsel

Af
Kim Larsen

LOKALTOG Det er ikke så sjovt at stå på perronen og vente på toget en sen aften for at opdage, at sidste tog allerede er kørt.
Det har mange oplevet de seneste uger på Hundested Station.
Køreplanen for Frederiksværkbanen er blevet ændret fra 25. juni, hvilket blandt andet indebærer, at sidste afgang fra både Hundested og Hillerød er rykket ca. en halv time frem. Det har Lokaltog bare glemt at informere om.
Lørdag 1. juli spillede Blast på Hundested Havn, og flere havnegæster satte kursen mod stationen for at tage sidste tog klokken 23.25. Der kom bare ikke noget tog, for det sidste var kørt allerede kl. 22.59.
Også ved Havnefesten weekenden efter, var der mange som følte sig kørt ud på et sidespor, da sidste tog var kørt en halv time før forventet.
Ansatte på Hundested Plejecenter har også måtte lære de nye togtider på den hårde måde. Her er problemet, at aftenvagter får fri kl. 23, men sidste tog kører nu allerede klokken 22.59.
Også hvis man skal hjem med toget fra København/Hillerød, skal man være opmærksom på nye tider.
Sidste S-tog, med videre forbindelse fra Hillerød, afgår nu fra Hovedbanen allerede klokken 22.50. Det kan blive svært at få det hele med, hvis man f.eks. er til koncert i København.

Borgmester: “Helt uacceptabelt”

Ændringerne i køreplanen er kommet helt bag på Halsnæs Kommune, hverken Movia eller Lokaltog har orienteret forud:
“Jeg hørte om sagen for et par uger siden, og kommunen tog straks kontakt til både Movia og Lokalbanen. Det er totalt uacceptabelt, at man ændrer så drastisk i køreplanen uden at have undersøgt konsekvenserne,” udtaler borgmester Steen Hasselriis og fortsætter:
“F.eks. kan vores aftenvagter på plejecentret i Hundested ikke komme hjem med sidste tog. Deres vagt slutter kl. 23, og der er det sidste tog kørt.”
Borgmesteren har tænkt sig at følge sagen helt til dørs, og om nødvendigt vil han gå til bestyrelsen for Movia for at få genindført senere afgange.

Ændring nødvendig på grund af nye S-togtider

Men hvorfor i alverden laves køreplanen pludselig om? Det har vi spurgt sekretariatschef i Lokaltog, Kurt Lauridsen, om:
“Køreplanskift sker normalt altid i december, så dette skift er utraditionelt. Det skyldes at S-togene med kort varsel ændrede køreplaner i januar, så de ikke længere passede med Frederiksværkbanens eller bussernes afgangstider i Hillerød,” fortæller Kurt Lauridsen og fortsætter:
“Hvis Lokaltog ændrede køreplan i forhold til S-togenes nye køretider, så ville Movias busser, f.eks. 320R, ikke længere passe med Frederiksværkbanen.”
“Køreplanskift er noget, der normalt bruges måneder på at koordinere, så et skift med mindre end en måneds varsel er det ikke muligt at nå at tilpasse.”
“Vi lavede derfor aftale med Movia om et ekstraordinært køreplanskifte i slutningen af juni, for at få køreplanerne for Lokaltog og busser til at passe sammen med S-togene.”
“Da Lokaltog kører timedrift om aftenen, og vi gerne vil holde minuttallet som en af afgangene om dagen, hvor der er 1/2-times-drift (foruden hurtigtoget), så var vi nødt til at rykke sidste afgang en halv time for at det skulle passe med S-toget. Det betyder så samtidigt at vores tog så skal stoppe en halv time før eller en halv time senere.”
“Men det er ikke muligt bare at køre en 'runde' mere, for det ville udløse en ekstra vagt - en udgift på ca. 1/2 million kroner. Vagtmæssigt kan der simpelthen ikke vrides flere køreplanstimer ud.”
“Det skal ses i sammenhæng med, at Lokaltog i december 2016, på baggrund af ønske fra Halsnæs Kommune, indførte en ekstra afgang en 1/2 time tidligere om morgenen. Så vi kører faktisk lige så mange togkilometer nu, som vi gjorde før.”
“Dette er altså baggrunden for ændringen. Vi er godt klar over, at det berører nogle mennesker - det vil ændringer altid gøre.”
“Der er ordinært køreplanskift igen til december. Vi lytter til, hvad kommunerne og kunderne siger og overvejer nøje i samarbejde med Movia, hvad der er af muligheder. Men der vil altid være tale om en prioritering. Det gælder om at få mest mulig kollektiv trafik for pengene,” forklarer Kurt Lauridsen.

Undskyld!

Ændringen i køreplanen er kommet bag på mange. Det er jo en stor ændring, at de sidste afgange fra både Hundested og Hillerød er rykket ca. en halv time frem. Har I informeret godt nok?
“Jeg lægger mig fladt ned og undskylder overfor kunderne, at vi ikke har informeret godt nok om den ekstraordinære køreplanændring. Vi har ikke levet op til sædvanlig standard om at informere rettidigt, og det beror på en menneskelig fejl,” forklarer Kurt Lauridsen, sekretariatschef i Lokaltog. Han fortsætter:
“Ændringen skulle have være omtalt på vores hjemmeside i bedre tid, og der skulle være sat plakater op i togene om den nye køreplan en måned før ændringen. Det gør vi normalt ved køreplanændringer.”
“Hvis der er særlige ændringer, eller andet passagererne skal være opmærksomme på, bruger vi også sandwichskilte på stationerne - det kunne vi måske også med fordel have gjort i dette tilfælde,” erkender Kurt Lauridsen.

Fakta

Sidste afgang fra Hundested
Før : 23.25
Nu: 22.59

Sidste afgang fra Hillerød
Før: 00.33
Nu: 23.59

Sidste S-tog fra København H med forbindelse i Hillerød
Nu: 22.50

Publiceret 13 July 2017 00:00

Halsnæs Avis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Halsnæs Avis
SENESTE TV

DEBAT:

Vi skal opdrætte flere fisk

Af Brian Thomsen, direktør Dansk Akvakultur

HAVBRUG Vi er blevet bedre til at spise fisk, men vi skal gerne spise meget mere. Faktisk skal vi helst spise 350 gram fisk om ugen. Fisk er godt for hjertet, og det er en god kilde til proteiner, vitaminer og næringsstoffer. 

Men vi udfordres af, at der ikke er fisk nok i havene til at dække det voksende behov. Akvakultur hjælper med at lette presset på de vilde fisk og tegner sig for ca. halvdelen af de fisk, der hvert år spises verden over – og tallet vokser fortsat. Uden akvakultur ville der ikke være nok fisk til en voksende global befolkning. 

Danske havbrug er en miljøvenlig og ressourceeffektiv animalsk produktion med et lavt klimaaftryk pr. produceret kilo fisk. Alle videnskabelige undersøgelser viser, at der ikke kan registreres en negativ påvirkning af økologisk tilstand i havstrategiområder omkring havbrugene, og havbrugssektoren vil endvidere bidrage med flere fisk samt værdi, vækst og nye arbejdspladser i landdistrikterne.

Brede flertal i Folketinget har vedtaget tiltag, der skal understøtte vækst i danske havbrug. Tiltagene sikrer en god balance mellem benyttelse og beskyttelse af vores miljø- og naturressourcer.

Flere modstandere har desværre valgt at føre skræmmekampagne med falske påstande. Det gælder bl.a. Kirstine Bille (SF) i et debatindlæg den 16. maj. Det er ærgerligt, for det forplumrer en relevant debat om, i hvilket omfang vi ønsker at spise fisk, der er opdrættet under hensyntagen til strenge EU og nationale regler, eller om vi ønsker at behovet skal dækkes af import fra tredjelande.

I forhold til udtalelserne fra Kirstine Bille, så er fakta som følger:

Muslingeopdræt skal ikke løse problemer med lakselus, medicinrester og kobber af den simple årsag, at de danske havbrug ikke har problemer med hverken lakselus, medicinrester og kobber. Havbrugene skal overholde deres miljøgodkendelser og fødevarereglerne ligesom andre virksomheder. 

De nyeste videnskabelige undersøgelser viser, at der et miljømæssigt råderum i Kattegat på over 3.000 tons kvælstof. Derfor er der plads til at udlede ekstra 800 tons kvælstof fra nye havbrug. Det skal også nævnes, at de danske vandområder påvirkes af kvælstoftilførsler fra andre lande. I de åbne vandområder udgør de samlede danske bidrag ned til 1 %.

Det faglige netværk om marine virkemidler, som bl.a. omfatter en række universiteter, har vurderet, at muslingeopdræt er testet og klar til anvendelse. Muslingeopdræt kan være relevant i vandområder, hvor der ikke er et miljømæssigt råderum. Det gælder fx i mange kystnære vandområder.

Det er positivt, at Kirstine Bille, SF, debatterer fødevareproduktion og havbrug. Dansk Akvakultur deltager gerne i debatten, men vi vil insistere på, at debatten føres på et sagligt og fagligt grundlag og ikke med skræmmekampagne og udokumenterede påstande om fx lakselus og ødelagte badestrande.