Politiker om vederlag:

Det tjener jeg slet ikke - fejl i oversigt

Halsnæs Kommunes udsendte liste over politikernes vederlag indeholdt fejl

Af
Jens Patrick Thiede

VEDERLAG Der har vist sig at være fejl i den opgørelse over politikernes vederlag i Halsnæs, som Halsnæs Kommune netop har udsendt i et nyhedsbrev.
Halsnæs Avis skrev om vederlagene ud fra oversigten, men blev efterfølgende kontaktet af viceborgmester Walter G. Christophersen.
“Det ligger mig på sinde at få beløbet berigtiget. Det, der står i opgørelsen (573.400 kroner for 2016), tjener jeg slet ikke. På min lønseddel står der 387.000 kroner for mit politiske virke sidste år,” fortæller Walter G. Christophersen til Halsnæs Avis.

Fejl i opgørelse

Halsnæs Kommune oplyser, at der er flere fejl i opgørelsen, som kommunen har offentliggjort.
“Det skyldes en menneskelig fejl, hvor nogle beløb har figureret flere gange, og vi retter nu i opgørelsen. Fejlen vedrører kun opgørelsen på nettet og ikke de udbetalinger, der er foretaget,” fortæller kommunikationskonsulent i kommunen, Pernille Kristensen.
Hun uddyber, at fejlen i Walter G. Christophersens tilfælde skyldes, at udvalgsformandsvederlaget også er blevet talt med i hans viceborgmestervederlag.
Også blandt andet borgmester Steen Hasselriis' vederlag var for højt i den udsendte oversigt.
Halsnæs Kommune har efterfølgende udsendt en pressemeddelelse om fejlen.

Publiceret 12 July 2017 11:45

Halsnæs Avis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Halsnæs Avis
SENESTE TV

Festival med politikor og Tæsk

HIMMELSTORM Årets Himmelstorm Festival i Torup kører med temaet På Tværs i et meget varieret program: I år står den på politikor, punkrock, kontroversielt feminsitsik hip-hop som lover "tæsk til alle", hollandsk afro-disco, et multi-etnisk kvindeorkester, en kælkebakke, kunst på tværs og meget mere.

"Derfor spænder programmet helt fra den kontroversielle rapper Nikoline - som i den grad fik medie-opmærkshed med singlen "Flertallet er dumme" til Københavns politikor, som består af 15 unifomerede syngende politibetjente, som synger trestemmigt kor og til "Forbidden Orchestra", som er 5 kvinder fra 5 forskellige lande, som spiller på instrumenter, som er kontroversielle eller forbudt for kvinder at spille på i deres hjemland," udtaler Maria Smidt, som er en del af Himmelstorms bookinggruppe.

På programmet er blandt andet Rest in Beats, Sonja Hald, Bite the bullet, Verdensmænd, Aksglæde, De Onde i børnekoncert med bl.a. Carl Quist Møller og Tobias Trier, Nexø, Arp Frique

"Vi glæder os meget til dette års festival, som i år ikke har et decideret hovednavn bortset fra det svenske reggae-band helt off, som nok er mere kendte i deres hjemland, da de ofte bliver gæstet af den svenske rapper Timbuktu. Vi kan dog ikke regne med at Timbuktu kommer med på himmelstorm - men man har jo lov at håbe", tilføjer Maria Smidt.

Himmelstorm løber af stablen d. 27. -29. juli i Økosamfundet Dyssekilde, og billetsalget er i gang på billetto.dk.