Rock og rul i Liseleje

’Liseleje Beach Boys’ - Billy Cross, Alex Riel og Ole Bredahl lørdag aften slår tonen an på Torvet

Af
Thomas Quvang

BeaCH PARTY Der er lagt til fest og farver når Torvet i Liseleje lørdag aften lægger asfalt til årets beach party. Det er traditionen tro Le Papillion som er arrangør af den populære strand-fest. Og det bliver med rock og rul som med garanti nok skal få folk ud og swinge med benene og få gang i luftguitaren. Musikalsk underholdning i absolut topklasse – og det er ganske gratis. Det er således trioen Billy Cross, Alex Riel og Ole ’Sir Henry’ Bredahl der slår tonen an til en hyggelig sommeraften lige midt i Liseleje.

Rutineret trekløver

Trekløveret med de lokale rødder, har siden 60’erne sat deres præg på musikverden. Ole Bredahl startede dengang orkestret Sir Henry and His Butlers, spillede på såvel Hit House som Place Pigalle på Dyrehavsbakken. I 80’erne koncentrerede Ole Bredahl sig om sangskrivning og komponerede sange til flere danske og svenske solister og bands, ligesom han fire gange deltog ved Melodi Grand Prix. Trommeslager Alex Riel blev helt tilbage i 1965 kåret som årets jazzmusiker, og han har gennem årene spillet sammen med en række af jazzens aller største navne, ligesom han har udgivet en lang række plader. Alex Riel spiller ligeledes rock og pop, og han er et af de oprindelige medlemmer i bandet The Savage Rose. Billy Cross startede sin musikalske karriere som studiemusiker i USA inden han i 70’erne blev flittig gæst i Danmark. Det samtidig med, at han arbejdede sammen med bl.a. Bob Dylan og Meat Loaf. Senere producerede Billy Cross ’Tidens Tern’ med C.V. Jørgensen, hvor han selv medvirkede som guitarist. Den dag i dag spiller han i forskellige bands, bl.a. den akustiske trio Everybody’s Talking.

Alex Riel

Alex Riel

Over The Hill

Som gæsteorkester optræder bandet ’ Over The Hill’ som er et dansk rockband med dybe rødder og med stor kærlighed til voksen rockmusik, med sin helt egen fyldige klang og med et særdeles swingende ’drive’. Over The Hill spiller dels selv- og velgjort materiale, og dels med omhu og kærlighed udvalgte og tilpassede covernumre, som aldersmæssigt spænder lige fra de første erindringer i 50’erne til nutidige udgivelser, fra hillbillie country over The Beatles og The Eagles til danske og udenlandske rockklassikere og til egne overraskende numre på både dansk og engelsk.

Billy Cross

Billy Cross

Publiceret 11 July 2017 00:00

Halsnæs Avis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Halsnæs Avis
SENESTE TV