Skimmelsvamp på slidt skole

Ikke kun Enghavehallen er ramt af skimmelsvamp, det er også selve skolen - primært i krybekældre og tagkonstruktionen

FOLKESKOLE I januar blev idrætshallen på Frederiksværk Skole Enhave lukket efter fund af skimmelsvamp. Nu er der også fundet spor af skimmelsvamp selve skolen, meddelser Halsnæs Kommune i en pressemeddelelse.
Svampen begrænser sig til områder, hvor der ikke færdes elever eller ansatte. Halsnæs Kommune er i fuld gang med at se på langsigtede løsninger, der sikrer, at der fortsat er et sundt indeklima for børn og voksne.

Ingen skimmel i undervisningslokaler

En teknisk gennemgang af Frederiksværk Skole Enghave har vist, at der er skimmelsvamp flere steder. Fundene er primært sket i krybekældrene under nogle af de ældre bygninger og i dele af den udvendige tagkonstruktion.
Kommunaldirektøren i Halsnæs Kommune, Anders Mørk Hansen, understreger, at der ikke er konstateret svamp i nogle af de lokaler, som bliver brugt til undervisning, eller hvor børn og voksne opholder sig. Alligevel tager kommunen sagen meget alvorligt.
“Det er naturligvis ikke meningen, at der skal være skimmelsvamp på en skole. Derfor har det også været vigtigt for os at få lavet en grundig undersøgelse af hele skolen. Og jeg er glad for, at den viser, at hverken børn eller voksne udsættes for skimmelsvampen,” udtaler Anders Mørk Hansen.
Da det ikke er sundhedsskadeligt at opholde sig på skolen, vil fundene af skimmelsvamp ikke få nogen umiddelbar betydning for undervisningen på skolen. Halsnæs Kommune følger dog fortsat situationen nøje blandt andet med nye målinger hver anden måned.

Der skal kigges på procedurer

Undersøgelsen af skolen blev sat i værk, straks efter idrætshallen i januar blev lukket efter fund af skimmelsvamp.
Skimmelsvampen på Frederiksværk Skole Enghave er formentlig opstået over en længere periode som et resultat af fugt i undergrunden, dårlig vedligehold og skolens design med bygninger tæt på hinanden.
“Vi har ikke siddet nogen henvendelser om mulig skimmelsvamp overhørigt. Men det her giver selvfølgelig anledning til, at vi får kigget på vores procedurer omkring bygningsvedligehold, så vi sikrer os, at noget lignende ikke sker igen. Det arbejde er allerede gået i gang,” siger Anders Mørk Hansen.

Skolen er slidt

Den tekniske analyse slår desuden fast, at Frederiksværk Skole Enghave generelt er slidt. Det tages med i overvejelserne, når det nu skal afgøres, hvad der skal ske med skolen.
“Vi har fået lavet et overslag, der viser, at det vil koste 14 millioner kroner at rense for skimmelsvamp og op mod 100 millioner kroner, hvis den generelle stand på de ældre bygninger også skal bringes op, siger Michael Thomsen (V), udvalgsformand for Skole, Familie og Børn. Han fortsætter:
“Det præcise tal er lige nu højst usikkert, men lige meget hvad er det mange penge, og vi skal derfor være sikre på, at vi vælger den rette løsning. Vi kommer derfor til at drøfte forskellige scenarier i byrådet, herunder også om der skal bygges nyt.”

Kilde: Pressemeddelelse fra Halsnæs Kommune

Fakta:

Der er ikke konstateret skimmelsvamp i hverken undervisnings- eller opholdslokaler.
Situationen følges løbende med nye målinger hver anden måned.
Halsnæs Kommune har på halsnaes.dk lavet en Q&A med svar på spørgsmål.
Forældre kan også kontakte kommunens hotline på telefon 2491 5559.
Alle ansatte samt forældre til nuværende og kommende elever kontaktes direkte af forvaltningen og skolen.
Halsnæs Kommune holder åbent statusmøde om Frederiksværk Skole Enghave onsdag 16. august kl. 19.

Det vil koste 14 mio. kroner at rense for skimmelsvamp og op mod 100 millioner kroner, hvis den generelle stand på de ældre bygninger også skal bringes op...

Udvalgsformand, Michael Thomsen (V)

Publiceret 19 June 2017 00:00

Halsnæs Avis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Halsnæs Avis
SENESTE TV

DEBAT:

Vi skal opdrætte flere fisk

Af Brian Thomsen, direktør Dansk Akvakultur

HAVBRUG Vi er blevet bedre til at spise fisk, men vi skal gerne spise meget mere. Faktisk skal vi helst spise 350 gram fisk om ugen. Fisk er godt for hjertet, og det er en god kilde til proteiner, vitaminer og næringsstoffer. 

Men vi udfordres af, at der ikke er fisk nok i havene til at dække det voksende behov. Akvakultur hjælper med at lette presset på de vilde fisk og tegner sig for ca. halvdelen af de fisk, der hvert år spises verden over – og tallet vokser fortsat. Uden akvakultur ville der ikke være nok fisk til en voksende global befolkning. 

Danske havbrug er en miljøvenlig og ressourceeffektiv animalsk produktion med et lavt klimaaftryk pr. produceret kilo fisk. Alle videnskabelige undersøgelser viser, at der ikke kan registreres en negativ påvirkning af økologisk tilstand i havstrategiområder omkring havbrugene, og havbrugssektoren vil endvidere bidrage med flere fisk samt værdi, vækst og nye arbejdspladser i landdistrikterne.

Brede flertal i Folketinget har vedtaget tiltag, der skal understøtte vækst i danske havbrug. Tiltagene sikrer en god balance mellem benyttelse og beskyttelse af vores miljø- og naturressourcer.

Flere modstandere har desværre valgt at føre skræmmekampagne med falske påstande. Det gælder bl.a. Kirstine Bille (SF) i et debatindlæg den 16. maj. Det er ærgerligt, for det forplumrer en relevant debat om, i hvilket omfang vi ønsker at spise fisk, der er opdrættet under hensyntagen til strenge EU og nationale regler, eller om vi ønsker at behovet skal dækkes af import fra tredjelande.

I forhold til udtalelserne fra Kirstine Bille, så er fakta som følger:

Muslingeopdræt skal ikke løse problemer med lakselus, medicinrester og kobber af den simple årsag, at de danske havbrug ikke har problemer med hverken lakselus, medicinrester og kobber. Havbrugene skal overholde deres miljøgodkendelser og fødevarereglerne ligesom andre virksomheder. 

De nyeste videnskabelige undersøgelser viser, at der et miljømæssigt råderum i Kattegat på over 3.000 tons kvælstof. Derfor er der plads til at udlede ekstra 800 tons kvælstof fra nye havbrug. Det skal også nævnes, at de danske vandområder påvirkes af kvælstoftilførsler fra andre lande. I de åbne vandområder udgør de samlede danske bidrag ned til 1 %.

Det faglige netværk om marine virkemidler, som bl.a. omfatter en række universiteter, har vurderet, at muslingeopdræt er testet og klar til anvendelse. Muslingeopdræt kan være relevant i vandområder, hvor der ikke er et miljømæssigt råderum. Det gælder fx i mange kystnære vandområder.

Det er positivt, at Kirstine Bille, SF, debatterer fødevareproduktion og havbrug. Dansk Akvakultur deltager gerne i debatten, men vi vil insistere på, at debatten føres på et sagligt og fagligt grundlag og ikke med skræmmekampagne og udokumenterede påstande om fx lakselus og ødelagte badestrande.