Gensynsglæde på skolen

I 1967 blev to realklasser udklækket på Hundested Skole - lørdag mødtes de på skolen igen til 50 års jubilæum

Af
Kim Larsen

HUNDESTED Der var gensynsglæde og kram, da to gamle realklasser lørdag mødtes på Storebjergskolen til 50 års jubilæum. Men det var også 25 år siden, at mange af dem havde set hinanden sidst. Det var dengang 25-års jubilæet blev markeret.
27 realklasseelever mødte op på skolen, som dengang hed Hundested Skole. Nogle kom langvejs fra, en helt fra Australien. Også to af lærerne fra dengang - Ida og Kaj Knudsen - var med., fortæller Torben Hedelund, som selv er en af de jubilerende realister.
Et par elever kom for sent i skole - de slap for eftersidning, men nåede ikke med på dagens klassefoto.
Der blev spist morgenmad på skolen, og en gammel sang fra sidste skoledag var fundet frem - teksten var lavet kreative elever, som har hygget sig med at uddele verbale ørefigner til lærerne
Efter en rundvisning på skolen gik turen til havnen, hvor havnefoged Søren Brink viste rundt - og så var der frokost.
Jubilæumdagen sluttede med filmvisning på skolen ved Kaj Knudsen. Her var nostalgi for alle pengene med levende billeder fra skolen af f.eks. idrætsdag og sidste skoledag.

Sidste skoledag var for 50 år siden. Elever fra de to realklasser årgang 1967 på Hundested Skole, og to lærere fra dengang, mødtes lørdag til jubilæum. Foto: Jan Stephan.

Sidste skoledag var for 50 år siden. Elever fra de to realklasser årgang 1967 på Hundested Skole, og to lærere fra dengang, mødtes lørdag til jubilæum. Foto: Jan Stephan.

Publiceret 19 June 2017 00:00

Halsnæs Avis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Halsnæs Avis
SENESTE TV

DEBAT:

Vi skal opdrætte flere fisk

Af Brian Thomsen, direktør Dansk Akvakultur

HAVBRUG Vi er blevet bedre til at spise fisk, men vi skal gerne spise meget mere. Faktisk skal vi helst spise 350 gram fisk om ugen. Fisk er godt for hjertet, og det er en god kilde til proteiner, vitaminer og næringsstoffer. 

Men vi udfordres af, at der ikke er fisk nok i havene til at dække det voksende behov. Akvakultur hjælper med at lette presset på de vilde fisk og tegner sig for ca. halvdelen af de fisk, der hvert år spises verden over – og tallet vokser fortsat. Uden akvakultur ville der ikke være nok fisk til en voksende global befolkning. 

Danske havbrug er en miljøvenlig og ressourceeffektiv animalsk produktion med et lavt klimaaftryk pr. produceret kilo fisk. Alle videnskabelige undersøgelser viser, at der ikke kan registreres en negativ påvirkning af økologisk tilstand i havstrategiområder omkring havbrugene, og havbrugssektoren vil endvidere bidrage med flere fisk samt værdi, vækst og nye arbejdspladser i landdistrikterne.

Brede flertal i Folketinget har vedtaget tiltag, der skal understøtte vækst i danske havbrug. Tiltagene sikrer en god balance mellem benyttelse og beskyttelse af vores miljø- og naturressourcer.

Flere modstandere har desværre valgt at føre skræmmekampagne med falske påstande. Det gælder bl.a. Kirstine Bille (SF) i et debatindlæg den 16. maj. Det er ærgerligt, for det forplumrer en relevant debat om, i hvilket omfang vi ønsker at spise fisk, der er opdrættet under hensyntagen til strenge EU og nationale regler, eller om vi ønsker at behovet skal dækkes af import fra tredjelande.

I forhold til udtalelserne fra Kirstine Bille, så er fakta som følger:

Muslingeopdræt skal ikke løse problemer med lakselus, medicinrester og kobber af den simple årsag, at de danske havbrug ikke har problemer med hverken lakselus, medicinrester og kobber. Havbrugene skal overholde deres miljøgodkendelser og fødevarereglerne ligesom andre virksomheder. 

De nyeste videnskabelige undersøgelser viser, at der et miljømæssigt råderum i Kattegat på over 3.000 tons kvælstof. Derfor er der plads til at udlede ekstra 800 tons kvælstof fra nye havbrug. Det skal også nævnes, at de danske vandområder påvirkes af kvælstoftilførsler fra andre lande. I de åbne vandområder udgør de samlede danske bidrag ned til 1 %.

Det faglige netværk om marine virkemidler, som bl.a. omfatter en række universiteter, har vurderet, at muslingeopdræt er testet og klar til anvendelse. Muslingeopdræt kan være relevant i vandområder, hvor der ikke er et miljømæssigt råderum. Det gælder fx i mange kystnære vandområder.

Det er positivt, at Kirstine Bille, SF, debatterer fødevareproduktion og havbrug. Dansk Akvakultur deltager gerne i debatten, men vi vil insistere på, at debatten føres på et sagligt og fagligt grundlag og ikke med skræmmekampagne og udokumenterede påstande om fx lakselus og ødelagte badestrande.