Fjordhytter fjernet i en fart

FLYTNING Der er åbenbart kommet så livlig aktivitet på Hundesteds lystbådehavn, at ejerne af de såkaldte Fjordhytter, Mette Larsen og Jens Hansen, har stoppet udlejningen og fjernet de tøndeformede hytter.

“Vi er rigtig kede af, at vi er nødsaget til at lukke for udlejning af hytter på havnen i Hundested. Årsagen er at der på området ved hytterne er kommet en voldsom aktivitet, som ikke er foreneligt med vores virksomhed,” fortæller udlejerne Mette Larsen og Jens Hansen på firmaets hjemmeside, og direkte adspurgt ønsker Mette Larsen ikke på nuværende tidspunkt at kommentere årsagen - ud over, at der har været nogle “meget uheldige episoder”.
De kan derfor ikke længere med samvittigheden i orden fortsætte på Hundested havn, melder ejerne på hjemmesiden og fortæller, at bookinger nu skal håndteres, og eventuelle indbetalinger bliver refunderet 100%. Fjordhytterne blev etableret foråret 2015 på havnen i Hundested.
an

Publiceret 15 May 2017 17:00

Halsnæs Avis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Halsnæs Avis
SENESTE TV