Lukker salon:

Bente bliver mobil

Frisør Bente Jensen rykker ud til kunderne

Af
Jens Patrick Thiede

MOBIL FRISØR “Jeg har haft salon her i ti et halvt år, og nu skal der bare ske noget andet!”
Bente Jensen kigger rundt i sin frisørsalon i Søndergade 50 i Hundested, Le Petit Salon, der snart er fortid.
Hun har besluttet at blive mobil frisør, så hun fremover kører ud til kunderne, og hendes firma skifter i den anledning navn til Le Petit Mobil Klip.
“Jeg troede, det ville blive en neddrosling, når jeg skal til at ligge og køre ud, men det bliver mere det modsatte.”
“Mine kunder breder sig ud over et stort opland, og mange bor i f.eks. København, Gilleleje og Helsingør. Mine københavnerkunder vil samle sig seks til syv styk på en adresse, så det alene bliver en hel arbejdsdag for mig,” fortæller Bente Jensen.
Hun var først bange for, at flere lokale kunder ville forsvinde, når hun ændrer sine arbejdsvilkår, men indtil videre har de taget godt imod den kommende forandring.
“Jeg er taknemmelig for de kunder, der har været der i ti år. I frisørfaget kommer man tæt på folk, for de åbner sig, og man lærer at holde kæft om private ting. Nu kommer jeg så endnu tættere på ved at skulle ind på folks eget domæne i hjemmet. Mange byder nok på kaffe, men det er et arbejde og ikke hygge.”
Ud over de mobile opgaver vil hun også arbejde fast hver lørdag i Din Frisørsalon i Frederikssund, hvor hun lejer sig ind.
“Jeg fortsætter med videreuddannelse og kurser, for ting som farverne og opsætninger er vigtige for de yngre generationer,” siger Bente Jensen.
Opstarten på den mobile karriere markeres med en reception lørdag 29. april kl. 11-14 ved salonen i Søndergade.

null

Publiceret 21 April 2017 14:30

Halsnæs Avis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Halsnæs Avis
SENESTE TV

DEBAT:

Vi skal opdrætte flere fisk

Af Brian Thomsen, direktør Dansk Akvakultur

HAVBRUG Vi er blevet bedre til at spise fisk, men vi skal gerne spise meget mere. Faktisk skal vi helst spise 350 gram fisk om ugen. Fisk er godt for hjertet, og det er en god kilde til proteiner, vitaminer og næringsstoffer. 

Men vi udfordres af, at der ikke er fisk nok i havene til at dække det voksende behov. Akvakultur hjælper med at lette presset på de vilde fisk og tegner sig for ca. halvdelen af de fisk, der hvert år spises verden over – og tallet vokser fortsat. Uden akvakultur ville der ikke være nok fisk til en voksende global befolkning. 

Danske havbrug er en miljøvenlig og ressourceeffektiv animalsk produktion med et lavt klimaaftryk pr. produceret kilo fisk. Alle videnskabelige undersøgelser viser, at der ikke kan registreres en negativ påvirkning af økologisk tilstand i havstrategiområder omkring havbrugene, og havbrugssektoren vil endvidere bidrage med flere fisk samt værdi, vækst og nye arbejdspladser i landdistrikterne.

Brede flertal i Folketinget har vedtaget tiltag, der skal understøtte vækst i danske havbrug. Tiltagene sikrer en god balance mellem benyttelse og beskyttelse af vores miljø- og naturressourcer.

Flere modstandere har desværre valgt at føre skræmmekampagne med falske påstande. Det gælder bl.a. Kirstine Bille (SF) i et debatindlæg den 16. maj. Det er ærgerligt, for det forplumrer en relevant debat om, i hvilket omfang vi ønsker at spise fisk, der er opdrættet under hensyntagen til strenge EU og nationale regler, eller om vi ønsker at behovet skal dækkes af import fra tredjelande.

I forhold til udtalelserne fra Kirstine Bille, så er fakta som følger:

Muslingeopdræt skal ikke løse problemer med lakselus, medicinrester og kobber af den simple årsag, at de danske havbrug ikke har problemer med hverken lakselus, medicinrester og kobber. Havbrugene skal overholde deres miljøgodkendelser og fødevarereglerne ligesom andre virksomheder. 

De nyeste videnskabelige undersøgelser viser, at der et miljømæssigt råderum i Kattegat på over 3.000 tons kvælstof. Derfor er der plads til at udlede ekstra 800 tons kvælstof fra nye havbrug. Det skal også nævnes, at de danske vandområder påvirkes af kvælstoftilførsler fra andre lande. I de åbne vandområder udgør de samlede danske bidrag ned til 1 %.

Det faglige netværk om marine virkemidler, som bl.a. omfatter en række universiteter, har vurderet, at muslingeopdræt er testet og klar til anvendelse. Muslingeopdræt kan være relevant i vandområder, hvor der ikke er et miljømæssigt råderum. Det gælder fx i mange kystnære vandområder.

Det er positivt, at Kirstine Bille, SF, debatterer fødevareproduktion og havbrug. Dansk Akvakultur deltager gerne i debatten, men vi vil insistere på, at debatten føres på et sagligt og fagligt grundlag og ikke med skræmmekampagne og udokumenterede påstande om fx lakselus og ødelagte badestrande.