Danmarkspremiere:

Uddrag af Hammer-krimi nummer 8

Søren og Lotte Hammer giver et kort kig på deres næste krimi

LITTERATUR Den i Frederiksværk boende forfatter Søren Hammer indfrier sit løfte til Gulvmåtten om at give en smagsprøve på han og hans søsters næste Konrad Simonsen-roman: To små piger.
Romanen udgives af Gyldendal til efteråret.
Søren Hammer fortæller:
“Socialdemokrater modtager ikke ordener. Og dog - nogle socialdemokrater gør. Bjarne Lausten for eksempel. Som socialdemokrat kunne han ikke modtage en orden for sin indsats som folkevalgt, men godt for sit arbejde i Hjemmeværnet. Mente han.”
“Jeg synes, at ordener og medaljer er komiske. På den anden side har jeg heller aldrig fattet, at folk gider se ballet. Eller lægge puslespil (småbørn dog undtaget). Men ingen af tingene generer andre - så herregud, hvis lidt kongeligt bling kan glæde et par socialdemokrater hist og her, så gerne for mig.”
“Nå, men Bjarne Lausten fik sit ridderkors, Danmark fik et godt grin, og min søster og jeg fik en inspirerende historie, som er brugt i det følgende, hvor vores hovedperson, Konrad Simonsen, har fikset en kongelig belønningsmedalje til en gammel socialdemokrat mod at høre mandens vidneudsagn.”
Her følger uddraget af romanen:

Kapitel 62

I underskolen i 1950'erne uddelte Konrad Simonsens klasselærer hjerter og stjerner. Hvis en side i stilehæftet var fejlfri og sirlig pænt skrevet, belønnede frøken Molde eleven og siden med et lille rødt klisterhjerte.
Det var i sig selv en ære, og ikke noget man som 2. klasses elev kom nemt til. Men for de få udvalgte, de der i fremtiden ville blive til noget, kunne en endnu større udmærkelse komme i spil.
Hver tiende af frøken Moldes hjerter blev nemlig erstattet med en guldstjerne. Det var Konrad Simonsens højeste ønske at erhverve sig sådan en guldstjerne.
Steffen Juhl fik en, det var klart, hans far var præst, men også Astrid Bahnsen, den lille mokke. Selv nåede han med flid og ihærdighed op på seks hjerter og kunne så småt skimte målet.
Så blev frøken Molde gift og flyttede fra byen, og deres nye klasselærer gjorde sig ikke i klistermærker. Hun var nyuddannet, talte pænt til eleverne, og påstod at hvert eneste barn var værdifuldt.
De kunne alle sammen blive til noget. Hende var der ingen, som kunne lide. Men når Konrad Simonsen i dag over 55 år efter tænkte tilbage på sin tidlige skolegang, var det, der stod allerstærkest i hans erin-dring, den guldstjerne, han aldrig fik.
Nu var han så på vej til Kildebakken Plejehjem i Odense for at uddele en medalje til en livslang socialdemokrat, hvis hedeste ønske var en kongelig udmærkelse. Han smilede. Der var ingen retfærdighed til i livet, han burde have fået sin guldstjerne.
Forhenværende direktør Bo Dragsted sad pakket og klar i sin kørestol foran plejehjem-mets hovedindgang. Ved siden af ham stod den unge pige fra sidst, Konrad Simonsen var der. Hun hilste og forklarede:
- Jeg har samlet en pose med det mest nødvendige, den ligger her i kurven, og husk nu endelig at slå bremsen til, hvis du parkerer ham på en bakke.
Det lovede Konrad Simonsen, selvom alternativet var fristende. Det sidste sagde han dog ikke. Pigen aede Bo Dragsted på kinden, kan du nu have en rigtig god tur.
Bo Dragsted slog ud efter hendes hånd, men ramte kun sig selv, hun var langt hurtigere. Hun forlod dem med et stort smil, men vendte sig kortvarigt i indgangen til plejehjemmet og vinkede.
Bo Dragsted sagde:
- Jeg har mistanke om, at hun er en robot, som kommunen har bygget. Mennesker fås ikke så ubegavede, hun må være en robot.
- Hvor vil du hen?
- På værtshus. Har du den med?
- Ja, jeg har den med. Hvad vej?



jent@lokalavisen.dk

Søskendeparret er kendt for deres krimiserie om Konrad Simonsen. Foto: Gyldendal

Søskendeparret er kendt for deres krimiserie om Konrad Simonsen. Foto: Gyldendal

null

Publiceret 21 April 2017 09:00

Halsnæs Avis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Halsnæs Avis
SENESTE TV

DEBAT:

Vi skal opdrætte flere fisk

Af Brian Thomsen, direktør Dansk Akvakultur

HAVBRUG Vi er blevet bedre til at spise fisk, men vi skal gerne spise meget mere. Faktisk skal vi helst spise 350 gram fisk om ugen. Fisk er godt for hjertet, og det er en god kilde til proteiner, vitaminer og næringsstoffer. 

Men vi udfordres af, at der ikke er fisk nok i havene til at dække det voksende behov. Akvakultur hjælper med at lette presset på de vilde fisk og tegner sig for ca. halvdelen af de fisk, der hvert år spises verden over – og tallet vokser fortsat. Uden akvakultur ville der ikke være nok fisk til en voksende global befolkning. 

Danske havbrug er en miljøvenlig og ressourceeffektiv animalsk produktion med et lavt klimaaftryk pr. produceret kilo fisk. Alle videnskabelige undersøgelser viser, at der ikke kan registreres en negativ påvirkning af økologisk tilstand i havstrategiområder omkring havbrugene, og havbrugssektoren vil endvidere bidrage med flere fisk samt værdi, vækst og nye arbejdspladser i landdistrikterne.

Brede flertal i Folketinget har vedtaget tiltag, der skal understøtte vækst i danske havbrug. Tiltagene sikrer en god balance mellem benyttelse og beskyttelse af vores miljø- og naturressourcer.

Flere modstandere har desværre valgt at føre skræmmekampagne med falske påstande. Det gælder bl.a. Kirstine Bille (SF) i et debatindlæg den 16. maj. Det er ærgerligt, for det forplumrer en relevant debat om, i hvilket omfang vi ønsker at spise fisk, der er opdrættet under hensyntagen til strenge EU og nationale regler, eller om vi ønsker at behovet skal dækkes af import fra tredjelande.

I forhold til udtalelserne fra Kirstine Bille, så er fakta som følger:

Muslingeopdræt skal ikke løse problemer med lakselus, medicinrester og kobber af den simple årsag, at de danske havbrug ikke har problemer med hverken lakselus, medicinrester og kobber. Havbrugene skal overholde deres miljøgodkendelser og fødevarereglerne ligesom andre virksomheder. 

De nyeste videnskabelige undersøgelser viser, at der et miljømæssigt råderum i Kattegat på over 3.000 tons kvælstof. Derfor er der plads til at udlede ekstra 800 tons kvælstof fra nye havbrug. Det skal også nævnes, at de danske vandområder påvirkes af kvælstoftilførsler fra andre lande. I de åbne vandområder udgør de samlede danske bidrag ned til 1 %.

Det faglige netværk om marine virkemidler, som bl.a. omfatter en række universiteter, har vurderet, at muslingeopdræt er testet og klar til anvendelse. Muslingeopdræt kan være relevant i vandområder, hvor der ikke er et miljømæssigt råderum. Det gælder fx i mange kystnære vandområder.

Det er positivt, at Kirstine Bille, SF, debatterer fødevareproduktion og havbrug. Dansk Akvakultur deltager gerne i debatten, men vi vil insistere på, at debatten føres på et sagligt og fagligt grundlag og ikke med skræmmekampagne og udokumenterede påstande om fx lakselus og ødelagte badestrande.