Træning skal skabe små styrkede “helte”

Heltetræning for børn starter i motionsregi

Af
Jens Patrick Thiede

MOTION Frederiksværk Motionscenter er klar med en nyhed for de yngste borgere. Centret starter op med “heltetræning for børn på 3-7 år”.
“Heltetræning er skabt for at skabe stærke, trygge børn der hviler i sin egen indre helt,” lyder det fra centrets indehaver, Freddy Hejgaard.

Gavner alle typer børn

Det er certificeret heltetræner og pædagog Henriette Frederiksen, der bliver leder af helteholdet.
“Vi kører efter et program, som er børnemedicinsk funderet. Øvelserne påvirker centralnervensystemet på børnene, så de lærer deres egne følelser at kende. Jeg har kørt det i mange år i Torup Børnehave.”
“Det hjælper både de tilbageholdende børn med at komme mere frem, mens de frembrusende lærer at holde sig lidt tilbage, så det gavner alle og hjælper med at skabe balance i barnets liv,” fortæller Henriette Frederiksen.
Hun understreger, at der ikke er tale om fysisk krævende træning med vægte osv., som voksne dyrker den.
“Børn er ikke ens og reagerer forskelligt på leg, læring og fysisk udfoldelse. Derfor sigter heltetræning mod helhedsorienteret dannelse,” forklarer Henriette Frederiksen.
Holdet kører hver lørdag med opstart 6. maj. Træningen foregår på Frederiksværk Motionscenter i multisalen, og forældre må gerne være i salen i begyndelsen.

Publiceret 21 April 2017 11:00

Halsnæs Avis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Halsnæs Avis
SENESTE TV

Festival med politikor og Tæsk

HIMMELSTORM Årets Himmelstorm Festival i Torup kører med temaet På Tværs i et meget varieret program: I år står den på politikor, punkrock, kontroversielt feminsitsik hip-hop som lover "tæsk til alle", hollandsk afro-disco, et multi-etnisk kvindeorkester, en kælkebakke, kunst på tværs og meget mere.

"Derfor spænder programmet helt fra den kontroversielle rapper Nikoline - som i den grad fik medie-opmærkshed med singlen "Flertallet er dumme" til Københavns politikor, som består af 15 unifomerede syngende politibetjente, som synger trestemmigt kor og til "Forbidden Orchestra", som er 5 kvinder fra 5 forskellige lande, som spiller på instrumenter, som er kontroversielle eller forbudt for kvinder at spille på i deres hjemland," udtaler Maria Smidt, som er en del af Himmelstorms bookinggruppe.

På programmet er blandt andet Rest in Beats, Sonja Hald, Bite the bullet, Verdensmænd, Aksglæde, De Onde i børnekoncert med bl.a. Carl Quist Møller og Tobias Trier, Nexø, Arp Frique

"Vi glæder os meget til dette års festival, som i år ikke har et decideret hovednavn bortset fra det svenske reggae-band helt off, som nok er mere kendte i deres hjemland, da de ofte bliver gæstet af den svenske rapper Timbuktu. Vi kan dog ikke regne med at Timbuktu kommer med på himmelstorm - men man har jo lov at håbe", tilføjer Maria Smidt.

Himmelstorm løber af stablen d. 27. -29. juli i Økosamfundet Dyssekilde, og billetsalget er i gang på billetto.dk.