Lokalt par vandt 3 mio. i Lotto

 
Nogle hopper og springer. Andre går shop-amok. Og så er der dem, der bestiller en pizza og går tidligt i seng. Et par fra Halsnæs Kommune udviste ekstraordinær ro, da de blev millionærer i påskens Lottotrækning. Det oplyser Danske Spil. Præcis 3.011.060 kroner lød førstepræmiepuljen på, og det fik naturligvis vinderen til at gøre store øjne.
"Jeg kunne næsten ikke tro det, og jeg gik helt i stå, da jeg tjekkede min kupon Skærtorsdag," fortæller den anonyme vinder, som er i 40'erne.
Da hun tjekkede sin kupon, vidste hun ikke, hvor meget gevinsten var på. Hun vidste kun, at den var på mere end 10.000 kroner, og hun måtte derfor en tur i banken.
"Det var først, da jeg afleverede Lotto-kuponen i banken, at jeg troede på, at gevinsten var virkelig. Det var virkelig en lettelse. Jeg har jo gået og sikret mig, at den ikke blev væk," siger hun.
Der er mange måder at fejre begivenheder på, men for den heldige kvinde var det dog en lidt mere beskeden en af slagsen, der fandt sted.
"Min mand og jeg bestilte en pizza og så gik vi tidligt i seng. Vi sad bare og kiggede på hinanden, fordi vi var så overvældede," siger kvinden.
Hun oplyser til Danske Spil, at gevinsten skal bruges på at betale huset og campingvognen ud, og måske skal bilen også skiftes ud på et tidspunkt.

Publiceret 19 April 2017 15:38

Halsnæs Avis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Halsnæs Avis
SENESTE TV

DEBAT:

Vi skal opdrætte flere fisk

Af Brian Thomsen, direktør Dansk Akvakultur

HAVBRUG Vi er blevet bedre til at spise fisk, men vi skal gerne spise meget mere. Faktisk skal vi helst spise 350 gram fisk om ugen. Fisk er godt for hjertet, og det er en god kilde til proteiner, vitaminer og næringsstoffer. 

Men vi udfordres af, at der ikke er fisk nok i havene til at dække det voksende behov. Akvakultur hjælper med at lette presset på de vilde fisk og tegner sig for ca. halvdelen af de fisk, der hvert år spises verden over – og tallet vokser fortsat. Uden akvakultur ville der ikke være nok fisk til en voksende global befolkning. 

Danske havbrug er en miljøvenlig og ressourceeffektiv animalsk produktion med et lavt klimaaftryk pr. produceret kilo fisk. Alle videnskabelige undersøgelser viser, at der ikke kan registreres en negativ påvirkning af økologisk tilstand i havstrategiområder omkring havbrugene, og havbrugssektoren vil endvidere bidrage med flere fisk samt værdi, vækst og nye arbejdspladser i landdistrikterne.

Brede flertal i Folketinget har vedtaget tiltag, der skal understøtte vækst i danske havbrug. Tiltagene sikrer en god balance mellem benyttelse og beskyttelse af vores miljø- og naturressourcer.

Flere modstandere har desværre valgt at føre skræmmekampagne med falske påstande. Det gælder bl.a. Kirstine Bille (SF) i et debatindlæg den 16. maj. Det er ærgerligt, for det forplumrer en relevant debat om, i hvilket omfang vi ønsker at spise fisk, der er opdrættet under hensyntagen til strenge EU og nationale regler, eller om vi ønsker at behovet skal dækkes af import fra tredjelande.

I forhold til udtalelserne fra Kirstine Bille, så er fakta som følger:

Muslingeopdræt skal ikke løse problemer med lakselus, medicinrester og kobber af den simple årsag, at de danske havbrug ikke har problemer med hverken lakselus, medicinrester og kobber. Havbrugene skal overholde deres miljøgodkendelser og fødevarereglerne ligesom andre virksomheder. 

De nyeste videnskabelige undersøgelser viser, at der et miljømæssigt råderum i Kattegat på over 3.000 tons kvælstof. Derfor er der plads til at udlede ekstra 800 tons kvælstof fra nye havbrug. Det skal også nævnes, at de danske vandområder påvirkes af kvælstoftilførsler fra andre lande. I de åbne vandområder udgør de samlede danske bidrag ned til 1 %.

Det faglige netværk om marine virkemidler, som bl.a. omfatter en række universiteter, har vurderet, at muslingeopdræt er testet og klar til anvendelse. Muslingeopdræt kan være relevant i vandområder, hvor der ikke er et miljømæssigt råderum. Det gælder fx i mange kystnære vandområder.

Det er positivt, at Kirstine Bille, SF, debatterer fødevareproduktion og havbrug. Dansk Akvakultur deltager gerne i debatten, men vi vil insistere på, at debatten føres på et sagligt og fagligt grundlag og ikke med skræmmekampagne og udokumenterede påstande om fx lakselus og ødelagte badestrande.