Frivilligcenter Halsnæs - nu med hjertestarter

Hjerteforeningens første hjertestarter blev ødelagt af hærværk - nu har foreningen sammen med Frivilligcentret investeret i en ny

Af
Kim Larsen

FREDERIKSVÆRK Tilbage i 2014 købte Hjerteforeningen Halsnæs en hjertestarter, som blev bragt med ved alle arrangementer i foreningen. Senere fik hjertestarteren fast plads ved kirken ikke langt fra sognegården i Kirkegade, hvor Hjerteforeningens café-arrangementerne er blevet afholdt. Men for godt et år siden blev hjertestarteren udsat for hærværk, og den var ikke mulig at genoplive. Kun skabet var til at bruge igen. Nu forsøger Hjerteforeningen sig med en ny hjertestarter, denne gang i samarbejde med Frivilligcenter Halsnæs: “Vi holder vores bestyrelsesmødet i Frivilligcentret og var enige om, at her vil hjertestarteren have en god funktion. Både for de som bruger huset og de mange, der bor heromkring,” fortæller Conny Laursen, formand for Hjerteforeningen Halsnæs. Skabet til hjertestarteren er genbrug, og firmaet, som leverer hjertestarten, har slået lidt af på prisen. De resterende ca. 9.000 kr. har Hjerteforeningen og Frivilligcentret slået halv skade om. Selve opsætningen, inklusiv elarbejde, har Halsnæs Kommune sørget for. Den nye hjertestarter er frit tilgængelig hele døgnet. Den hænger på væggen, der vender ud mod Valseværksgade. Hjertestarteren er blevet registreret på hjertestarter.dk. Her er i alt registreret 56 hjertestartere i Halsnæs. 24 af disse er åbne døgnet rundt. Det er dog ikke alle hjertestartere, som er registreret her. Det gælder f.eks. hjertestarteren på væggen til Nordea lige overfor Kvickly. TrygFonden har udviklet en app, der kan vise dig vej til de hjertestartere, som er registreret på hjertestarter.dk. Gratis kursus Hjerteforeningen Halsnæs holder jævnligt kursus i livgivende førstehjælp. For yderligere information kontakt Conny Laursen på tlf. 4223 8691.

Publiceret 21 March 2017 00:00

Halsnæs Avis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Halsnæs Avis
SENESTE TV

DEBAT:

Vi skal opdrætte flere fisk

Af Brian Thomsen, direktør Dansk Akvakultur

HAVBRUG Vi er blevet bedre til at spise fisk, men vi skal gerne spise meget mere. Faktisk skal vi helst spise 350 gram fisk om ugen. Fisk er godt for hjertet, og det er en god kilde til proteiner, vitaminer og næringsstoffer. 

Men vi udfordres af, at der ikke er fisk nok i havene til at dække det voksende behov. Akvakultur hjælper med at lette presset på de vilde fisk og tegner sig for ca. halvdelen af de fisk, der hvert år spises verden over – og tallet vokser fortsat. Uden akvakultur ville der ikke være nok fisk til en voksende global befolkning. 

Danske havbrug er en miljøvenlig og ressourceeffektiv animalsk produktion med et lavt klimaaftryk pr. produceret kilo fisk. Alle videnskabelige undersøgelser viser, at der ikke kan registreres en negativ påvirkning af økologisk tilstand i havstrategiområder omkring havbrugene, og havbrugssektoren vil endvidere bidrage med flere fisk samt værdi, vækst og nye arbejdspladser i landdistrikterne.

Brede flertal i Folketinget har vedtaget tiltag, der skal understøtte vækst i danske havbrug. Tiltagene sikrer en god balance mellem benyttelse og beskyttelse af vores miljø- og naturressourcer.

Flere modstandere har desværre valgt at føre skræmmekampagne med falske påstande. Det gælder bl.a. Kirstine Bille (SF) i et debatindlæg den 16. maj. Det er ærgerligt, for det forplumrer en relevant debat om, i hvilket omfang vi ønsker at spise fisk, der er opdrættet under hensyntagen til strenge EU og nationale regler, eller om vi ønsker at behovet skal dækkes af import fra tredjelande.

I forhold til udtalelserne fra Kirstine Bille, så er fakta som følger:

Muslingeopdræt skal ikke løse problemer med lakselus, medicinrester og kobber af den simple årsag, at de danske havbrug ikke har problemer med hverken lakselus, medicinrester og kobber. Havbrugene skal overholde deres miljøgodkendelser og fødevarereglerne ligesom andre virksomheder. 

De nyeste videnskabelige undersøgelser viser, at der et miljømæssigt råderum i Kattegat på over 3.000 tons kvælstof. Derfor er der plads til at udlede ekstra 800 tons kvælstof fra nye havbrug. Det skal også nævnes, at de danske vandområder påvirkes af kvælstoftilførsler fra andre lande. I de åbne vandområder udgør de samlede danske bidrag ned til 1 %.

Det faglige netværk om marine virkemidler, som bl.a. omfatter en række universiteter, har vurderet, at muslingeopdræt er testet og klar til anvendelse. Muslingeopdræt kan være relevant i vandområder, hvor der ikke er et miljømæssigt råderum. Det gælder fx i mange kystnære vandområder.

Det er positivt, at Kirstine Bille, SF, debatterer fødevareproduktion og havbrug. Dansk Akvakultur deltager gerne i debatten, men vi vil insistere på, at debatten føres på et sagligt og fagligt grundlag og ikke med skræmmekampagne og udokumenterede påstande om fx lakselus og ødelagte badestrande.