Babyer indtager kirken

FREDERIKSVÆRK KIRKE Hver tirsdag formiddag fyldes midtergangen i Frederiksværk Kirke med barnevogne, og kirkerummet giver genlyd af glade babystemmer. Kl. 10.30 mødes babyer og forældre til sang og hyggeligt samvær i Frederiksværk Kirke Sigrid Duus. Hun har en baggrund som talepædagog og ’syngende mormor’, som hun selv siger. Sigrid Duus er også medlem af menighedsrådet. Med sig har hun veninden Ellinor Røber-Christensen, som bistår under hele forløbet. “Til babysalmesang leges med rytme og med sang og bevægelse. På denne måde stimuleres barnets fornemmelse for sprog og lyde”, fortæller Sigrid Duus. Babyerne ligger på et tæppe og iagttager kirkens rum, akustikken, lyset, klangen, rytmen og stemmerne, mens mor synger fra babysalmebogen “Godmorgen & Godnatsalmer”. De små ben spjætter, og armene rækkes ud efter det store gyldne tørklæde, der blafrer over deres små hoveder og illustrerer “I Østen stiger solen op”. Målet med babysalmesangen er at knytte glade og varme oplevelser til salmerne og kirkerummet for både børn og voksne. “Alle babyer mellem 2-12 måneder er velkomne sammen med mor eller far eller en bedsteforælder”, fortæller Sigrid. Salmesangen varer 45 minutter, og bagefter bydes på frugt, vand og kaffe - samt ikke mindst muligheden for at snakke med andre småbørnsforældre og knytte nye kontakter. “Babyer kan selvfølgelig ikke synge salmer, men sang og musik er vældig stimulerende for et lille barn, og det giver god kontakt mellem barn og forældre, når man synger sammen”, uddyber Sigrid. Alle børn får et eksemplar af Babysalmebogen, når kurset er slut. Det er gratis at deltage, og tilmelding sker hos Kirkekontoret på telefon 4772 1875.

Publiceret 21 March 2017 00:00

Halsnæs Avis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Halsnæs Avis
SENESTE TV

DEBAT:

Vi skal opdrætte flere fisk

Af Brian Thomsen, direktør Dansk Akvakultur

HAVBRUG Vi er blevet bedre til at spise fisk, men vi skal gerne spise meget mere. Faktisk skal vi helst spise 350 gram fisk om ugen. Fisk er godt for hjertet, og det er en god kilde til proteiner, vitaminer og næringsstoffer. 

Men vi udfordres af, at der ikke er fisk nok i havene til at dække det voksende behov. Akvakultur hjælper med at lette presset på de vilde fisk og tegner sig for ca. halvdelen af de fisk, der hvert år spises verden over – og tallet vokser fortsat. Uden akvakultur ville der ikke være nok fisk til en voksende global befolkning. 

Danske havbrug er en miljøvenlig og ressourceeffektiv animalsk produktion med et lavt klimaaftryk pr. produceret kilo fisk. Alle videnskabelige undersøgelser viser, at der ikke kan registreres en negativ påvirkning af økologisk tilstand i havstrategiområder omkring havbrugene, og havbrugssektoren vil endvidere bidrage med flere fisk samt værdi, vækst og nye arbejdspladser i landdistrikterne.

Brede flertal i Folketinget har vedtaget tiltag, der skal understøtte vækst i danske havbrug. Tiltagene sikrer en god balance mellem benyttelse og beskyttelse af vores miljø- og naturressourcer.

Flere modstandere har desværre valgt at føre skræmmekampagne med falske påstande. Det gælder bl.a. Kirstine Bille (SF) i et debatindlæg den 16. maj. Det er ærgerligt, for det forplumrer en relevant debat om, i hvilket omfang vi ønsker at spise fisk, der er opdrættet under hensyntagen til strenge EU og nationale regler, eller om vi ønsker at behovet skal dækkes af import fra tredjelande.

I forhold til udtalelserne fra Kirstine Bille, så er fakta som følger:

Muslingeopdræt skal ikke løse problemer med lakselus, medicinrester og kobber af den simple årsag, at de danske havbrug ikke har problemer med hverken lakselus, medicinrester og kobber. Havbrugene skal overholde deres miljøgodkendelser og fødevarereglerne ligesom andre virksomheder. 

De nyeste videnskabelige undersøgelser viser, at der et miljømæssigt råderum i Kattegat på over 3.000 tons kvælstof. Derfor er der plads til at udlede ekstra 800 tons kvælstof fra nye havbrug. Det skal også nævnes, at de danske vandområder påvirkes af kvælstoftilførsler fra andre lande. I de åbne vandområder udgør de samlede danske bidrag ned til 1 %.

Det faglige netværk om marine virkemidler, som bl.a. omfatter en række universiteter, har vurderet, at muslingeopdræt er testet og klar til anvendelse. Muslingeopdræt kan være relevant i vandområder, hvor der ikke er et miljømæssigt råderum. Det gælder fx i mange kystnære vandområder.

Det er positivt, at Kirstine Bille, SF, debatterer fødevareproduktion og havbrug. Dansk Akvakultur deltager gerne i debatten, men vi vil insistere på, at debatten føres på et sagligt og fagligt grundlag og ikke med skræmmekampagne og udokumenterede påstande om fx lakselus og ødelagte badestrande.