Gjethusets nye visionsplan:

Skal afprøve flere nye genrer

Gjethusets nye bestyrelse er klar med en overordnet visionsplan, der skal udvikle Halsnæs’ kulturelle fyrtårn med nye fokusområder og mere samarbejde med lokale ildsjæle

GJETHUSET Frederiksværks kulturhus Gjethuset har fået ny bestyrelse, som er klar med en ny visionsplan.
Kvalitet, aktualitet og mangfoldighed: Mere af alt det, der fungerer godt tilsat et par nye fokusområder og endnu mere samskabelse med foreninger, institutioner og engagerede folk.
Det er i korte træk den nye bestyrelses visionsplan, og stikordene til fremtidens kulturhus i hjertet af Halsnæs er kvalitet, aktualitet og mangfoldighed, lyder det i en pressemeddelelse fra Gjethuset.

Alsidighed og kvalitet

Flere end 52.000 gæster besøgte sidste år huset, og uanset om de opsøger kunstudstillinger, jazzensembler, børneaktiviteter, kammerkoncerter eller konferencer, skal der også fremover være tale om kulturtilbud af højeste kvalitet, understreger bestyrelsen.
Aktualiteten skal afspejle sig i de foredrag, scenekunstnere og udstillere, der optræder i huset, og i fremtiden kan man sagtens forestille sig et øget udbud netop på de områder, forklarer næstformand Søs Krogh Vikkelsøe:
“Gjethuset er et alsidigt kulturhus, hvor musikken i mange år har været det bærende. Imidlertid er der uopdyrkede muligheder indenfor genrer som scenekunst, udstilling og foredrag, og det skal vi have afprøvet nærmere i de næste par år.”
De seneste år har Gjethuset skåret de brede folkelige scenekunstturneer fra og i stedet satset på kant, originalitet og aktualitet - f.eks. nycirkus, gadeteater og samarbejdet med Mungo Park. Dén linje kan udvides ved at tilknytte lokale teater- og scenekunstgrupper og med fysisk teater, der lægger sig op ad Gjethusets og Frederiksværks kernefortælling om arbejderkulturen.

For alle aldre

Et nyt fokusområde bliver de yngste brugere, for Gjethuset har taget initiativ til at etablere en børneklub for alle børn i kommunen. Det sker i tæt samarbejde med en række kommunale institutioner, og tanken er både at have et løbende program plus aktiviteter i skoleferierne.
Også udstillingerne i Gjethuset får tilført ny energi, idet bestyrelsen ønsker at tilknytte en gruppe freelance kuratoriske kræfter og kunstfaglige ildsjæle. De skal være med til at skabe nyt indhold til dén del af husets tilbud, der får højsæson fra maj til september.

Brandet skal udbredes

Møder og konferencer skal der også satses ekstra på de kommende år, mener bestyrelsen. Det tiltag vil udnytte huset bedre i den normale åbningstid, og en øget omsætning i Gjethuset vil have en afsmittende effekt på lokalområdet fx hos overnatningssteder og restauranter.
Musik skal der selvfølgelig til, og som hidtil skal der både satses på det brede program og de mere nicheprægede genrer. I dag bliver en del af musikprogrammet til i samarbejde med andre aktører, og netop co-produktion skal helt generelt opprioriteres, siger Gjethusets direktør, Morten Vilhelm:
”Det er vigtigt for os at være med til at understøtte de frivillige kræfter i lokalsamfundet, der samtidigt tilfører nye ideer og mangfoldighed til Gjethusets program. Og vi skal også fremover have øje for vækstlaget og være åbne for nye initiativer og samarbejder,”
Musikskolen, bibliotekerne, gymnasiet og mange andre er allerede i dag med til at skabe unikt indhold til Gjethusets programflade, og med den nye bestyrelses visionsplan er der lagt op til mere samskabelse.
FAKTA
Bestyrelsen:
Ivor Palmer Jørgensen (formand), tidl. administrationschef for Halsnæs Forsyning
Søs Krogh Vikkelsøe (næstformand), programchef på Kulturværftet i Helsingør
Kim Jørgensen, direktør for bl.a. Sundhed, idræt og kultur i Halsnæs Kommune
Steen Jørgensen, direktør for Vega
Anders Kirkegaard, billedkunstner

Publiceret 20 March 2017 14:30

Halsnæs Avis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Halsnæs Avis
SENESTE TV

DEBAT:

Vi skal opdrætte flere fisk

Af Brian Thomsen, direktør Dansk Akvakultur

HAVBRUG Vi er blevet bedre til at spise fisk, men vi skal gerne spise meget mere. Faktisk skal vi helst spise 350 gram fisk om ugen. Fisk er godt for hjertet, og det er en god kilde til proteiner, vitaminer og næringsstoffer. 

Men vi udfordres af, at der ikke er fisk nok i havene til at dække det voksende behov. Akvakultur hjælper med at lette presset på de vilde fisk og tegner sig for ca. halvdelen af de fisk, der hvert år spises verden over – og tallet vokser fortsat. Uden akvakultur ville der ikke være nok fisk til en voksende global befolkning. 

Danske havbrug er en miljøvenlig og ressourceeffektiv animalsk produktion med et lavt klimaaftryk pr. produceret kilo fisk. Alle videnskabelige undersøgelser viser, at der ikke kan registreres en negativ påvirkning af økologisk tilstand i havstrategiområder omkring havbrugene, og havbrugssektoren vil endvidere bidrage med flere fisk samt værdi, vækst og nye arbejdspladser i landdistrikterne.

Brede flertal i Folketinget har vedtaget tiltag, der skal understøtte vækst i danske havbrug. Tiltagene sikrer en god balance mellem benyttelse og beskyttelse af vores miljø- og naturressourcer.

Flere modstandere har desværre valgt at føre skræmmekampagne med falske påstande. Det gælder bl.a. Kirstine Bille (SF) i et debatindlæg den 16. maj. Det er ærgerligt, for det forplumrer en relevant debat om, i hvilket omfang vi ønsker at spise fisk, der er opdrættet under hensyntagen til strenge EU og nationale regler, eller om vi ønsker at behovet skal dækkes af import fra tredjelande.

I forhold til udtalelserne fra Kirstine Bille, så er fakta som følger:

Muslingeopdræt skal ikke løse problemer med lakselus, medicinrester og kobber af den simple årsag, at de danske havbrug ikke har problemer med hverken lakselus, medicinrester og kobber. Havbrugene skal overholde deres miljøgodkendelser og fødevarereglerne ligesom andre virksomheder. 

De nyeste videnskabelige undersøgelser viser, at der et miljømæssigt råderum i Kattegat på over 3.000 tons kvælstof. Derfor er der plads til at udlede ekstra 800 tons kvælstof fra nye havbrug. Det skal også nævnes, at de danske vandområder påvirkes af kvælstoftilførsler fra andre lande. I de åbne vandområder udgør de samlede danske bidrag ned til 1 %.

Det faglige netværk om marine virkemidler, som bl.a. omfatter en række universiteter, har vurderet, at muslingeopdræt er testet og klar til anvendelse. Muslingeopdræt kan være relevant i vandområder, hvor der ikke er et miljømæssigt råderum. Det gælder fx i mange kystnære vandområder.

Det er positivt, at Kirstine Bille, SF, debatterer fødevareproduktion og havbrug. Dansk Akvakultur deltager gerne i debatten, men vi vil insistere på, at debatten føres på et sagligt og fagligt grundlag og ikke med skræmmekampagne og udokumenterede påstande om fx lakselus og ødelagte badestrande.