Har Frederiksværk Danmarks modigste?

47-årige Jesper Hansen er blandt de 16 der dyster om den ærefulde titel på Malta

Af
Thomas Quvang

REALITY-TV ”Min holdning er, at reality-tv kunne være sjovt at prøve , det gælder bare om at finde det rigtige format. Jeg skal jo qua min alder ikke deltage i Paradise Hotel eller Sommer i Sunny Beach”. Ordene kommer fra 47-årige Jesper Hansen der i denne tid toner frem på skærmen hver mandag aften på TV3 i deres nye store satsning, Danmarks Modigste. Her dyster otte mænd og otte kvinder om titlen som modigste dansker. Men hvad fik egentlig Jesper fra Frederiksværk til at stille op i sådan en konkurrence? ”Jeg har da set en lidt reality-tv gennem årene og specielt det amerikanske program Fear Factor tiltalte mig”, siger Jesper der fortsætter: ”Danmarks Modigste er så en pendant dertil, og da jeg så, at man søgte deltagere i en TV3-trailer, ja så røg der en ansøgning afsted. Kort efter blev jeg ringet op, inviteret til casting, såvel telefon interview’s som face-to-face interview’s med produktionsholdet”. Jesper Hansen, der arbejder som sikkerheds og risiko koordinator ved Halsnæs Kommune, slap herefter gennem nåleøjet, blandt de 16 deltagere som fik beskeden – ”mød op i lufthavnen, og pak en kuffert til et varmt sted”. ”Det var alt vi fik at vide, så vi stod i lufthavnen 16 mennesker der aldrig havde set hinanden før, og vi vidste ikke hvor vi skulle hen”.

Destination Malta

Det viste sig så at destinationen var Malta, hvor de udvalgte deltagere og produktionsholdet blev indkvarteret på Selmon Palace. Efter et par dage, hvor deltagerne lærte hinanden og kende gik det løs med konkurrencerne med legendariske Jacob Kjeldberg som vært og indpisker. Jesper kan af gode grunde ikke løfte sløret for hvad der vil ske i de kommende programmer og hvem der vinder førstepræmien på 500.000 kroner, men han kan heldigvis fortælle lidt om de spændende dage og om forholdet til konkurrenterne: ”Det blev til mange spændende konkurrencer, og for mit eget vedkommende vil jeg sige, at jeg tog udfordringerne i stiv arm og følte mig som en stærk spiller i miljøet. Jeg er en god svømmer, så konkurrencerne i vandet var ikke noget jeg frygtede, i forhold til flere af konkurrenterne”. ”Og netop forholdet til konkurrenterne vil jeg sige var rigtig godt. Selvfølgelig klikker man bedre med nogle end andre, men jeg har et fint forhold til alle deltagerne og vi holder kontakten ved lige, ikke mindst nu, hvor programmerne ruller henover skærmen”, siger Jesper, der dog ikke ser sig selv som deltager ved fremtidige reality-shows: ”Jeg spillede spillet, var ikke med som en ’badebillet’, nu har jeg så prøvet det og det var rigtig fint, men en gentagelse – arhh nej, det har jeg svært ved at forestille mig”, slutter Jesper.

Jesper og Kenny - venner og konkurrenter.

Jesper og Kenny - venner og konkurrenter.

Publiceret 20 March 2017 21:45

Halsnæs Avis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Halsnæs Avis
SENESTE TV

DEBAT:

Vi skal opdrætte flere fisk

Af Brian Thomsen, direktør Dansk Akvakultur

HAVBRUG Vi er blevet bedre til at spise fisk, men vi skal gerne spise meget mere. Faktisk skal vi helst spise 350 gram fisk om ugen. Fisk er godt for hjertet, og det er en god kilde til proteiner, vitaminer og næringsstoffer. 

Men vi udfordres af, at der ikke er fisk nok i havene til at dække det voksende behov. Akvakultur hjælper med at lette presset på de vilde fisk og tegner sig for ca. halvdelen af de fisk, der hvert år spises verden over – og tallet vokser fortsat. Uden akvakultur ville der ikke være nok fisk til en voksende global befolkning. 

Danske havbrug er en miljøvenlig og ressourceeffektiv animalsk produktion med et lavt klimaaftryk pr. produceret kilo fisk. Alle videnskabelige undersøgelser viser, at der ikke kan registreres en negativ påvirkning af økologisk tilstand i havstrategiområder omkring havbrugene, og havbrugssektoren vil endvidere bidrage med flere fisk samt værdi, vækst og nye arbejdspladser i landdistrikterne.

Brede flertal i Folketinget har vedtaget tiltag, der skal understøtte vækst i danske havbrug. Tiltagene sikrer en god balance mellem benyttelse og beskyttelse af vores miljø- og naturressourcer.

Flere modstandere har desværre valgt at føre skræmmekampagne med falske påstande. Det gælder bl.a. Kirstine Bille (SF) i et debatindlæg den 16. maj. Det er ærgerligt, for det forplumrer en relevant debat om, i hvilket omfang vi ønsker at spise fisk, der er opdrættet under hensyntagen til strenge EU og nationale regler, eller om vi ønsker at behovet skal dækkes af import fra tredjelande.

I forhold til udtalelserne fra Kirstine Bille, så er fakta som følger:

Muslingeopdræt skal ikke løse problemer med lakselus, medicinrester og kobber af den simple årsag, at de danske havbrug ikke har problemer med hverken lakselus, medicinrester og kobber. Havbrugene skal overholde deres miljøgodkendelser og fødevarereglerne ligesom andre virksomheder. 

De nyeste videnskabelige undersøgelser viser, at der et miljømæssigt råderum i Kattegat på over 3.000 tons kvælstof. Derfor er der plads til at udlede ekstra 800 tons kvælstof fra nye havbrug. Det skal også nævnes, at de danske vandområder påvirkes af kvælstoftilførsler fra andre lande. I de åbne vandområder udgør de samlede danske bidrag ned til 1 %.

Det faglige netværk om marine virkemidler, som bl.a. omfatter en række universiteter, har vurderet, at muslingeopdræt er testet og klar til anvendelse. Muslingeopdræt kan være relevant i vandområder, hvor der ikke er et miljømæssigt råderum. Det gælder fx i mange kystnære vandområder.

Det er positivt, at Kirstine Bille, SF, debatterer fødevareproduktion og havbrug. Dansk Akvakultur deltager gerne i debatten, men vi vil insistere på, at debatten føres på et sagligt og fagligt grundlag og ikke med skræmmekampagne og udokumenterede påstande om fx lakselus og ødelagte badestrande.