“Vi ved, hvor skoen trykker”

Af
Tekst og fotos: Esther Mauck Dyrby

FESTDAG Sløjfer i håret og rød neglelak, jakkesæt og nypolerede lædersko - det var nogle forventningsfulde og pænt klædte gæster, som i søndags mødte op til den 34. Handicapdag i Paraplyen i Frederiksværk.
Det var noget af en fest for DHF's Frederikssund/Halsnæs afdelingen, samt for beboerne og ledsager fra institutionen Midgården: Der blev sunget og skålet, spist og drukket og selvfølgelig også danset.
Årets Handicapdag handler ikke kun om fest, men også om at sætte fokus på bedre forhold for handicappede. Årets tema var formuleret således:
”Intet om os, uden os! Styrk den lokale handicappolitik, inddrag os. Vi ved, hvor skoen trykker og find de løsninger, der fungerer”
2. viceborgmester og konferencier Helge Friis åbnede festen med ordene:.
”Handicappede skal ikke være klienter i systemet, de skal inddrages som medmennesker, påpegede Helge Friis og fortsatte:
”Det virker både rigtigt og naturligt, og alligevel sker det ikke altid. Hvorfor? Hvordan kan vi gøre det bedre og hvordan forpligter vi hinanden?”
Temaet blev efterfølgende uddybet af Susanne Olsen, landsformand for Dansk Handicap Forbund.
Efter en festlig middag efterfulgt af kaffe, te og kringle sluttede eftermiddagen med lodtrækning af festlotteriet, dans og farvelsang.
Arrangøren for Handicapdagen, Hanne Ulvedal, var meget tilfreds med dagens forløb:
”Stemningen var rigtig god. Hermed også en stor tak til sponsorerne for gaverne, der blev skænket til festlotteriet, og tak til de frivillige, som har hjulpet os i dag.”

Beboerne på Midgården var inviteret med til festen sammen med personalet.

Beboerne på Midgården var inviteret med til festen sammen med personalet.

Årets Handicapdag blev fejret i Paraplyen.

Årets Handicapdag blev fejret i Paraplyen.

Hanne Ulvedal og Helge Friis.

Hanne Ulvedal og Helge Friis.

Publiceret 20 March 2017 00:00

Halsnæs Avis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Halsnæs Avis
SENESTE TV

DEBAT:

Vi skal opdrætte flere fisk

Af Brian Thomsen, direktør Dansk Akvakultur

HAVBRUG Vi er blevet bedre til at spise fisk, men vi skal gerne spise meget mere. Faktisk skal vi helst spise 350 gram fisk om ugen. Fisk er godt for hjertet, og det er en god kilde til proteiner, vitaminer og næringsstoffer. 

Men vi udfordres af, at der ikke er fisk nok i havene til at dække det voksende behov. Akvakultur hjælper med at lette presset på de vilde fisk og tegner sig for ca. halvdelen af de fisk, der hvert år spises verden over – og tallet vokser fortsat. Uden akvakultur ville der ikke være nok fisk til en voksende global befolkning. 

Danske havbrug er en miljøvenlig og ressourceeffektiv animalsk produktion med et lavt klimaaftryk pr. produceret kilo fisk. Alle videnskabelige undersøgelser viser, at der ikke kan registreres en negativ påvirkning af økologisk tilstand i havstrategiområder omkring havbrugene, og havbrugssektoren vil endvidere bidrage med flere fisk samt værdi, vækst og nye arbejdspladser i landdistrikterne.

Brede flertal i Folketinget har vedtaget tiltag, der skal understøtte vækst i danske havbrug. Tiltagene sikrer en god balance mellem benyttelse og beskyttelse af vores miljø- og naturressourcer.

Flere modstandere har desværre valgt at føre skræmmekampagne med falske påstande. Det gælder bl.a. Kirstine Bille (SF) i et debatindlæg den 16. maj. Det er ærgerligt, for det forplumrer en relevant debat om, i hvilket omfang vi ønsker at spise fisk, der er opdrættet under hensyntagen til strenge EU og nationale regler, eller om vi ønsker at behovet skal dækkes af import fra tredjelande.

I forhold til udtalelserne fra Kirstine Bille, så er fakta som følger:

Muslingeopdræt skal ikke løse problemer med lakselus, medicinrester og kobber af den simple årsag, at de danske havbrug ikke har problemer med hverken lakselus, medicinrester og kobber. Havbrugene skal overholde deres miljøgodkendelser og fødevarereglerne ligesom andre virksomheder. 

De nyeste videnskabelige undersøgelser viser, at der et miljømæssigt råderum i Kattegat på over 3.000 tons kvælstof. Derfor er der plads til at udlede ekstra 800 tons kvælstof fra nye havbrug. Det skal også nævnes, at de danske vandområder påvirkes af kvælstoftilførsler fra andre lande. I de åbne vandområder udgør de samlede danske bidrag ned til 1 %.

Det faglige netværk om marine virkemidler, som bl.a. omfatter en række universiteter, har vurderet, at muslingeopdræt er testet og klar til anvendelse. Muslingeopdræt kan være relevant i vandområder, hvor der ikke er et miljømæssigt råderum. Det gælder fx i mange kystnære vandområder.

Det er positivt, at Kirstine Bille, SF, debatterer fødevareproduktion og havbrug. Dansk Akvakultur deltager gerne i debatten, men vi vil insistere på, at debatten føres på et sagligt og fagligt grundlag og ikke med skræmmekampagne og udokumenterede påstande om fx lakselus og ødelagte badestrande.