Kæmper hård kamp mod hævnporno og online chikane:

"Det er regulært kvindehad"

Ligestillingsproblematikken er højaktuel på Kvindernes Internationale Kampdag anno 2017, mener Dansk Kvindesamfund, som går aktivt ind i kampen for at hjælpe ofre for hævnporno og online chikane

 
Hvert år på Kvindernes Internationale Kampdag 8. marts diskuteres det, om der virkelig stadigvæk er noget at kæmpe for, når det kommer til kvinders rettigheder i nutidens Danmark.
Det mener man ikke overraskende, der er i Dansk Kvindesamfund, og her har man oven i købet fået nye formål at kæmpe for på det seneste. Nye problematikker som hævnporno og online chikane er nemlig blomstret op med udbredelsen af de sociale medier.
"Vi har endnu ikke tal på, hvor mange det rammer, men vi ved, at det som oftest rammer unge kvinder, og at det kan have meget alvorlige konsekvenser for dem, det går ud over," fortæller næstforkvinde i Dansk Kvindesamfund, Signe Vahlun, til Lokalavisen.dk.

Hun er projektleder på en ny rådgivning med navnet "StopChikane", som gik i luften 1. marts. Rådgivningen hjælper ofre for hævnporno og online chikane med at danne sig et overblik over den krænkelse, de har været udsat for, at anmelde den til politiet og indsamle materiale, som kan bruges til politianmeldelse og eventuel retssag. Sammen med Rigspolitiets afdeling mod cyber kriminalitet NC3 har man også udarbejdet et link, som gør det nemmere at anmelde sagerne.
"Tidligere har man enten skulle møde op hos sin lokale politistation og fortælle om ens krænkelse, hvilket kan være meget grænseoverskridende. Her har vi også set tilfælde, hvor unge kvinder er blevet mødt af uforstående betjente, som nærmest har lagt skylden over på ofret, hvilket er helt utilgiveligt. Man har også haft muligheden for at sende sin anmeldelse til politiet i en mail, men på grund af politiet restriktive spamfilter er mange af disse anmeldelser blevet blokeret, hvis de har indeholdt beviser som nøgenbilleder. Derfor er det godt, at anmeldelsen nu kan indgives elektronisk," siger Signe Vahlun.
I StopChikanes første uge har rådgiverne allerede haft en håndfuld alvorlige sager at tage sig af. Det har både været i form af telefonisk rådgivning og personligt fremmøde, som en af sagerne krævede. Signe Vahlun fortæller her, hvordan hævnporno og online chikane typisk rammer.
"Nogle har måske delt et intimt foto med deres partner. Efter forholdet er endt, kan ex-partneren finde på at dele billedet med andre. Det er det, vi kalder hævnporno. Disse billeder kan så blive delt videre. Dermed går vi fra, at det er hævnporno til, at det er digital krænkelse og online chikane. Man kan også få sin mobiltelefon eller computer hacket og den vej få stjålet private billeder, som så blive delt i grupper på Facebook eller i dropbox, og så ser vi også en ekstrem form for krænkelse, der desværre kan ramme alle, der ejer en Facebookprofil. Ukendte gerningsmænd stjæler nemlig billeder fra Facebookprofiler og fotoshopper billederne ved at tage ansigtet fra personen og sætte det sammen med kroppe fra pornobilleder og så offentliggøre dem på, det vi kalder, "russiske pornosider". Her lægges ofrets personlige detaljer også, og efterfølgende begynder det at vælte ind med chikane-beskeder til det intetanende offer fra mænd, som åbenbart synes, det er ok at chikanere helt tilfældige kvinder. Det er regulært kvindehad, og en helt ny ligestillingsproblematik, som bestemt beviser, at dagen i dag er højaktuel," siger Signe Vahlun til Lokalavisen.dk.
StopChikane er blevet til på baggrund af en donation fra Offerfonden. Den er målrettet voksne, dvs. at alle over 18 år. Se mere om StopChikane her

Publiceret 08 March 2017 15:58

Halsnæs Avis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Halsnæs Avis
SENESTE TV

DEBAT:

Vi skal opdrætte flere fisk

Af Brian Thomsen, direktør Dansk Akvakultur

HAVBRUG Vi er blevet bedre til at spise fisk, men vi skal gerne spise meget mere. Faktisk skal vi helst spise 350 gram fisk om ugen. Fisk er godt for hjertet, og det er en god kilde til proteiner, vitaminer og næringsstoffer. 

Men vi udfordres af, at der ikke er fisk nok i havene til at dække det voksende behov. Akvakultur hjælper med at lette presset på de vilde fisk og tegner sig for ca. halvdelen af de fisk, der hvert år spises verden over – og tallet vokser fortsat. Uden akvakultur ville der ikke være nok fisk til en voksende global befolkning. 

Danske havbrug er en miljøvenlig og ressourceeffektiv animalsk produktion med et lavt klimaaftryk pr. produceret kilo fisk. Alle videnskabelige undersøgelser viser, at der ikke kan registreres en negativ påvirkning af økologisk tilstand i havstrategiområder omkring havbrugene, og havbrugssektoren vil endvidere bidrage med flere fisk samt værdi, vækst og nye arbejdspladser i landdistrikterne.

Brede flertal i Folketinget har vedtaget tiltag, der skal understøtte vækst i danske havbrug. Tiltagene sikrer en god balance mellem benyttelse og beskyttelse af vores miljø- og naturressourcer.

Flere modstandere har desværre valgt at føre skræmmekampagne med falske påstande. Det gælder bl.a. Kirstine Bille (SF) i et debatindlæg den 16. maj. Det er ærgerligt, for det forplumrer en relevant debat om, i hvilket omfang vi ønsker at spise fisk, der er opdrættet under hensyntagen til strenge EU og nationale regler, eller om vi ønsker at behovet skal dækkes af import fra tredjelande.

I forhold til udtalelserne fra Kirstine Bille, så er fakta som følger:

Muslingeopdræt skal ikke løse problemer med lakselus, medicinrester og kobber af den simple årsag, at de danske havbrug ikke har problemer med hverken lakselus, medicinrester og kobber. Havbrugene skal overholde deres miljøgodkendelser og fødevarereglerne ligesom andre virksomheder. 

De nyeste videnskabelige undersøgelser viser, at der et miljømæssigt råderum i Kattegat på over 3.000 tons kvælstof. Derfor er der plads til at udlede ekstra 800 tons kvælstof fra nye havbrug. Det skal også nævnes, at de danske vandområder påvirkes af kvælstoftilførsler fra andre lande. I de åbne vandområder udgør de samlede danske bidrag ned til 1 %.

Det faglige netværk om marine virkemidler, som bl.a. omfatter en række universiteter, har vurderet, at muslingeopdræt er testet og klar til anvendelse. Muslingeopdræt kan være relevant i vandområder, hvor der ikke er et miljømæssigt råderum. Det gælder fx i mange kystnære vandområder.

Det er positivt, at Kirstine Bille, SF, debatterer fødevareproduktion og havbrug. Dansk Akvakultur deltager gerne i debatten, men vi vil insistere på, at debatten føres på et sagligt og fagligt grundlag og ikke med skræmmekampagne og udokumenterede påstande om fx lakselus og ødelagte badestrande.