Kiosk ved Frederiksværk Station genåbner

Vandskade har holdt kiosk lukket seks uger

Af
Jens Patrick Thiede

BUTIKSNYT "Jeg vil godt beklage til vores mange stamkunder, der tit kommer forbi og handler hos os, men nu er vi klar igen..."
Udsagnet kommer fra Farooq Taj, indehaver af KIOSKiosken ved Frederiksværk Station.
Butikken har været lukket siden den 7. januar grundet en vandskade, men mandag 20. februar slår stedet igen dørene op.
"Et varmtvandsrør var sprunget på første sal, og vandet var løbet nedenunder og havde ødelagt nogle varer. Desuden var det også løbet ned i en krybekælder, som skulle have brækket gulvet op og lagt nyt gulv."
"Det har kostet mig en del penge i tabt arbejdsfortjeneste, men selve sagen kører via forsikringen," fortæller Farooq Taj.
Indehaveren glæder sig til at åbne igen og betjene sine stamkunder på stationen.

Publiceret 17 February 2017 08:45

Halsnæs Avis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Halsnæs Avis
SENESTE TV