TDC til firmaer:

Gå sammen i bredbåndsklynger

Af
Jens Patrick Thiede

NETDÆKNING Hvad skal erhvervsvirksomheder i Halsnæs gøre, hvis de ønsker hurtigt bredbånd fra TDC/Yousee? Det har Halsnæs Avis bedt Carsten Bryder, teknisk direktør i TDC, om at redegøre for.
"Hos TDC vil vi gerne være erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner, når det kommer til digitalisering og hurtigt bredbånd. Derfor kan alle virksomheder, også i Halsnæs Kommune, bestille en fiberforbindelse hos TDC."
Carsten bryder anbefaler, at virksomheder går sammen i klynger i lokalområdet og indhenter et tilbud, da det giver den laveste etableringsomkostning.

LÆS OGSÅ: Tog fem år at få hurtigt bredbånd

"Hvis flere virksomheder går sammen, reducerer TDC nemlig vores graveomkostninger og kan dermed tilbyde en markant billigere løsning. Den model anbefaler vi især for virksomheder i industriområder," siger han og tilføjer, at TDC gerne stiller op til møder med erhvervsnetværk.
Mindre virksomheder vil også kunne få tilbud baseret på den kablede infrastruktur, der findes i forvejen via kobberforbindelser.
"Vi overvejer også, hvordan vi kan bruge vores kabel-tv-net til erhvervsbredbånd, uden jeg p.t. kan give en dato for dette," forklarer den tekniske direktør.

null

Publiceret 16 February 2016 09:00

Halsnæs Avis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Halsnæs Avis
SENESTE TV