Under nytårskuren 2015 havde borgmester Steen Hasselriis bl.a.regionsrådsformanden Sophie Hæstorp Andersen som oplægsholder. Foto: Maja Makwarth

Under nytårskuren 2015 havde borgmester Steen Hasselriis bl.a.regionsrådsformanden Sophie Hæstorp Andersen som oplægsholder. Foto: Maja Makwarth

Nytårskur for erhvervslivet:

Du kan nå det endnu

Halsnæs Kommune afholder den årlige nytårskur for erhvervsdrivende torsdag den 28. januar - man kan stadig tilmelde sig

ERHVERV Den digitale infrastruktur for virksomhederne i Halsnæs er et af temaerne, når borgmester Steen Hasselriis inviterer det lokale erhvervsliv til nytårskur torsdag den 28. januar 2016 kl. 18 i Gjethuset, Gjethusgade 5 i Frederiksværk.
Nytårskuren giver deltagerne en mulighed for at møde borgmesteren og andre politikere fra Byrådet samt repræsentanter fra mange af de andre virksomheder i Halsnæs og få en uformel snak.
Borgmesteren vil gøre status, se fremad og er åben for input til kommende års indsatser. Programmet byder også på oplæg om blandt andet kommunens anlægs- og serviceprojekter i 2016 - samt den digitale infrastruktur.

Afgørende infrastruktur

Den digitale infrastruktur er på mange måder afgørende for et velfungerede erhvervsliv. Derfor kommer seniorkonsulent Michael Jensen fra konsulentfirmaet Netplan og fortæller om kommunens digitale infrastruktur.
Oplægget indeholder en analyse og anbefalinger fra Netplan, hvorefter der er plads til spørgsmål og debat.
"Jeg håber på, at mange af Halsnæs' virksomheder og erhvervsdrivende viser interesse og afser tid til at komme til nytårskuren. Det er en god tradition, som jeg gerne vil fastholde, at mødes en gang om året og se tilbage på året der gik, og især at kigge frem på alt det, der skal ske i det kommende år."
"Vi har store ambitioner om vækst og udvikling, og det glæder jeg mig til at fortælle mere om til nytårskuren," siger borgmester Steen Hasselriis.
Undervejs i arrangementer vil der blive serveret en let anretning, og der er sat tid af til at netværke og ønske hinanden et godt vækstår.

Tilmeld dig her

Tilmelding skal ske senest mandag den 25. januar 2016 på kommunens hjemmeside.

null

Publiceret 21 January 2016 10:45